Judasøre | Shroomi
Judasøre

Judasøre

Auricularia auricula-judae

  • Kategori:

  • Judasørefamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger
Bævresvampe

Gode kendetegn hos Judasøre

September-marts – Døde stammer – 3-8 cm bred

Brunlig, sej og geleagtig.

Om svampen

Judasøre er almindelig i Danmark og spiselig. Det er en helt anderledes svamp end de andre kendte danske spisesvampe. Den er virkelig velegnet til tørring og kan tørres med almindelig varme fra en radiator. Det er generelt bedst at holde sig til de unge eksemplarer. Den er ikke kendt for sin gode smag, men derimod den interessante tekstur, som den kan tilføje til en ret. Den er derfor bedst at anvende sammen med andre svampe i en svampemix, når den bruges i madlavningen.

Svampens struktur

Frugtlegemet er som ung formet som en muslingeskal. Ældre eksemplarer bliver mere uregelmæssigt foldet og kan sammenholdes med et øre, hvoraf den har fået navnet. Der er ligeledes forskel på svampens konsistens afhængig af alderen, hvor den som frisk er meget geleagtig og som tørret helt hård.

Ved gennemskæring vil man kunne se at den består af to faste hudlag med et lag af gele imellem. Svampen har ikke nogen egentlig stok.

Lugt og smag

Svampen har ingen udpræget lugt eller smag.

Vækst

Judasøre er altid fæstnet til træer og er mest almindelig på hylder nær havet. Den sidder på døde træer og kan findes fra bundet og 2-3 meter op. Den er sjælden at finde inde i landet og samtidig sjælden på andre værtstræer.

Svampen findes i de fleste egne af verden. Den findes de fleste steder i Europa og ligeledes i Nordamerika, Asien og Australien.

Forvekslinger

Judasøre kan forveksles med bævresvampe, der anses som uspiselige, men som ikke er giftige. De har dog ikke den karakteristiske muslingeform som Judasøresvampen. Bævresvampe er samtidig mere geleagtige og er meget klæbrige på overfladen.

Egenskaber

Judasøre er meget kendt i asien for sine egenskaber, hvor den populært er brugt til forskellige slags plantemedicin. I gamle dage kogte man den og brugte et ekstrakt, men dette er ikke særlig udbredt længere. Nu bruges den mere i madlavningen, hvor man kan lave nogle meget gode opskrifter med den.

Tilberedning

Judasøre er meget velegnet til tørring og du skal derfor ofte starte med at udbløde den et par timer i koldt vand, før du kan bruge den i madlavningen. Den kan godt steges på panden som andre svampe, men det giver ikke altid det bedste resultat. Brug den hellere i en god suppe eller i en svampesalat.

Opskrifter med Judasøre:

Læs mere om Judasøre:

https://en.wikipedia.org/wiki/Auricularia_auricula-judae

Flere billeder
Judasøre1 Judasøre2
svampemad app

Seneste opskrifter