Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close

Fluesvampe i Danmark – Mange arter – Giftige og spiselige

Læs mere omkring de specielle svampe i fluesvampfamilien

Fluesvampe i Danmark

Der er ikke mange arter af svampe, som folk snakker mere om. Fluesvampe i Danmark er vidt omdiskuteret mest på grund af de meget giftige svampe, som er en del af denne svampefamilie. Der er dog ikke kun giftige svampe i fluesvampfamilien. I denne artikel viser vi en stor del af de danske fluesvampe. Så har du et fuldt overblik over svampene.

Hvilke arter af fluesvampe vokser i Danmark?

Der vokser mange forskellige fluesvampe i den danske natur. Det er generelt vigtigt at kende denne gruppe af svampe, da nogle af dem er dødeligt giftige.

Snehvid Fluesvamp – Dødeligt giftig

Snehvid-Fluesvamp
Snehvid Fluesvamp

Sammen med Grøn Fluesvamp er dette den mest giftige svamp i Danmark. Du bør derfor lære dig selv dens kendetegn, hvis du gerne vil samle svampe til spisning i skoven. Med en god indsats kan du relativt let genkende svampen. Denne svampe er samtidig grunden til, at en del svampegrupper ikke anbefales for begyndere. Det er tilfældet, da det kun kræver en fejltagelse for at gå galt i byen. Du skal derfor under ingen omstændigheder tage chancer, når du er på svampejagt. Læs mere omkring denne fluesvamp ved at klikke på dens billede.

Grøn Fluesvamp – Dødeligt giftig

Grøn Fluesvamp
Grøn Fluesvamp

Grøn Fluesvamp er ligesom Snehvid Fluesvamp dødeligt giftig. Den er samtidig meget normal i de danske skove og du er ofte sikker på at se den, hvis du går en tur i løvskov i svampenes højsæson. Lær denne svamp rigtig godt at kende, så du kan gå uden om den. Dette er en af de eneste svampe, som har været årsag til dødsfald i Danmark. Det er dog ikke mange, da mange svampejægere kender den og dens gift.

Rød Fluesvamp – Meget giftig

Rød Fluesvamp
Rød Fluesvamp

Rød Fluesvamp er nok en af de mest kendte fluesvampe i Danmark. Den har altid været et symbol på de giftige svampe i skoven. Snehvid Fluesvamp og Grøn Fluesvamp er dog endnu mere farlige at indtage. Du skal på ingen måde indtage Rød Fluesvamp! Den er stadig meget giftig og du skal gå uden om den, når du samler svampe i skoven. Det er dog en utrolig smuk svamp og som billedet viser her kan du tage nogle rigtig gode billeder af den. Men hold dig til at tage billeder.

Panter-Fluesvamp – Meget giftig

Panter-Fluesvamp
Panter-Fluesvamp

Panter-Fluesvamp er en giftig fluesvamp og den kan forveksles med nogle af de andre på listen. De mest åbenlyse er Høj Fluesvamp og Rødmende Fluesvamp. Det er dog en flot svamp, som kendes på de fine skæl og den flossede ring på stokken.

Rødmende Fluesvamp – Spiselig

Rødmende Fluesvamp
Rødmende Fluesvamp

Dette er den eneste egentlig spisesvamp med værdi på denne liste. Flere garvede svampejægere samler nemlig Rødmende Fluesvamp til spisning. Det er dog ikke en let svamp at bestemme og du skal derfor være meget påpasselig, da den stadig kan forveksles med andre fluesvampe. Specielt forvekslingen med Panter-Fluesvamp er farlig. Som begynder bør du derfor slet ikke prøve at samle denne svamp til spisning, men blot nyde dens fine udseende.

Høj Fluesvamp – Uspiselig

Høj Fluesvamp
Høj Fluesvamp

Denne fluesvamp er uspiselig og ikke giftig, som mange af de andre fluesvampe. Den er mest kendt for sin ræddikelugt, som bruges til at kende den fra nogle af de andre forvekslinger såsom Rødmende Fluesvamp.

Kugleknoldet Fluesvamp – Spiselig

Kugleknoldet Fluesvamp
Kugleknoldet Fluesvamp

Denne fluesvamp er mest kendt som en mulig forveksling til de mest giftige svampe. Snehvid Fluesvamp og Grøn Fluesvamp kan nemlig ligne i nogle stadier. Selvom denne svamp er spiselig har den ingen værdi som spisesvamp og du bør derfor ikke samle den på grund af forvekslingsfaren med de giftige svampe.

Brun Kam-Fluesvamp – Spiselig

Brun Kam-Fluesvamp
Brun Kam-Fluesvamp

Dette er en af de mindre kendte fluesvampe, som faktisk er spiselig. Den kan dog ikke anbefales at samles til spisning, da den kan ligne andre fluesvampe. Du finder den tit i våde birkemoser, hvor den ofte kommer frem i løbet af sommeren. Den er altså tit at finde før de fleste andre fluesvampe dukker op.

Du kan se alle fluesvampe her på Shroomi ved at klikke på dette link:

Svampe app med fluesvampe og alle andre svampe

Dette konkluderer listen med fluesvampe. Du kan se alle fluesvampene samt alle de andre svampe i den nye app – Shroomi. Hent den til din telefon, så du altid hurtigt kan slå op og læse mere om svampene, når du er på farten.

shroomi app
Kantareller

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene
Rørhatte

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene