Rengøring af svampe | Shroomi

Rengøring af svampe

Læs hvordan du bedst gør dine svampe rene

rengøring af svampe

Rengøring af svampe er et omdiskuteret område og der har altid været flere meninger omkring det. Generelt har svampe i køkkenet altid været forbundet med både myter og forskellige opfattelser. Dette gælder både hvordan de bedst skal tilberedes, men ligeledes hvordan de bedst rengøres. En af de allerstørste diskussioner går på om svampe skal vaskes eller ej.

Dette spørgsmål kan ikke endegyldigt besvares. Selvom mange svampekendere fastholder at man aldrig må vaske sine svampe, er flere gået i den anden retning. Det blev på et tidspunkt testet, hvor svampene ikke absorberede mere end en lille smule vand, da de blev vasket med rindende vand.

Sådan rengører du dine svampe

  • Start med at se på dine svampe og vurder hvor meget jord, som sidder på dem.
  • Stokken har tit mere jord, hvis du ikke har skåret den med en kniv, da du samlede den. Du kan vælge at skære dette stykke fra.
  • Hvis der kun sidder en lille smule jord på resten af svampen, kan du fjerne det med en lille børste.
  • Sidder der noget jord på hatten kan du med fordel fjerne det med lidt rindende vand fra vandhanen. Bare vær opmærksom på ikke at holde svampene under vandet i lang tid, da de vil begynde at blive bløde.
  • Nu er dine svampe klar til at bruge i madlavningen. Der er mange svampe, som smager bedst efter tilberedning. Du kan læse mere omkring den enkelte svamp her på Shroomi, hvor du kan se, hvilke retter den ofte bruges i.

Køb til rengøring af svampe

En lille børste er en rigtig fin investering til svampesamleren. Du vil både kunne bruge den i dit køkken og ude i skoven. De kan fås mange steder på nettet og koster ikke særlig meget. En svampekurv gør det desuden mere simpelt at samle svampene, da de i en plastikpose vil blive mast sammen. I en kurv kan man holde svampene adskilt og det gør det typisk også lettere at gøre dem rene.

Kom tilbage til forsiden og bestem dine svampe her: Forsiden.

svampemad app

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene