Nogle af de bedste spisesvampe
Se svampene
Der er rigtig mange gode spisesvampe i den danske natur. Mange af de gode findes blandt rørhattene, som Karl Johan svampen er en del af. Den går også under et andet navn, nemlig Spiselig Rørhat. Du kan læse mere om hvorfor svampen har fået det specielle navn her.
Karl Johan svampen vokser ligesom de fleste andre svampe i Danmark i efteråret. Det er i denne tid, at du altid kan gå i skoven og se svampe i skovbunden. Det er dog ikke altid de gode spisesvampe, som du finder.
Grafen herunder viser antallet af registrerede Karl Johan fund i Danmark. Selvom dette kun er et lille udsnit giver det et godt indblik i dens primære sæson. Det er jo selvfølgelig ikke alle svampe, som bliver rapporteret.
Den primære sæson er fra august til oktober. September er den bedste måned og dette gælder for mange andre svampe. I regnfulde år kan du være heldig at støde på svampen allerede i juni og juli, men dette er relativt sjældent. På samme måde kan du godt støde på den i november, hvis det har været varmt og regnfuldt sent på sæsonen.
Udenfor de nævnte måneder finder du meget sjældent svampen. Du bør derfor kun fokusere på at finde den i månederne, hvor der er registreret fund. Om vinteren og i foråret kan du lede efter andre svampe i skoven, selvom der generelt er færre. Læs mere om svampe i foråret her.
Generelt kan du finde svampen ved en række forskellige værter. På grafen nedenunder kan du se de mest populære værter på alle indrapporterede fund af svampen i Danmark. Igen er der selvfølgelig mange svampe, som ikke bliver indrapporteret. Grafen giver dog et godt billede af de mest populære værter.
Du skal derfor gerne kigge efter Karl Johan i bøgeskov, hvor den vokser mest med bøg. Det er dog ikke udelukkende i bøgeskov, da gran er den næstmest populære vært. Du kan derfor være heldig at støde på den i mange forskellige skovområder i Danmark.
Svampen er ganske udbredt og du kan derfor finde den i store dele af landet. Du kan finde den både i Jylland samt Sjælland og øerne. Så hvis du er på svampejagt i løbet af svampesæsonen bør du altid have øjnene åbne.
En af de helt store koncentrationer af fund kan findes i Silkeborgområdet, hvor der er registreret mange fund. Dette område er generelt værd at køre efter, hvis du gerne vil på svampejagt. Du skal dog altid huske at tjekke om det er offentlig skov, da man ikke må samle svampe væk fra stierne i en privat skov.
Hvis du er heldig at finde Karl Johan i skoven er det bestemt værd at bruge den i madlavningen. Det kan være en stor svamp og du kan derfor få svampe nok til flere forskellige opskrifter. Svampen er dog desværre ofte angrebet af orme i naturen. Her får du links til nogle af de gode opskrifter på Shroomi med Karl Johan:
For nylig er Shroomi blevet udgivet som en app, så du altid har svampene ved hånden. I denne app finder du alle svampe, som du kan finde inde på Shroomi. Du får desuden let mulighed for at vælge en svampefamilie eller lave en søgning blandt alle svampene. Klik på billedet herunder for at få app’en til din iPhone eller hent den i Google Play ved at klikke her.
Nogle af de bedste spisesvampe
Se svampeneEn god start for begyndere
Se svampene