Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close

Pasta carbonara med Karl Johan

Den gode klassiker med svampe

Pasta carbonara med Karl Johan

De italienske opskrifter passer altid rigtig godt med svampe. Mange retter indeholder allerede svampe og mange andre kan få et ekstra pift ved at tilføje svampe. Ved at tilføje Karl Johan til denne ret får du en god og fyldig smag fra svampene. Læs mere om Karl Johan her og lær hvad du skal kigge efter i naturen.

Pasta carbonara med Karl Johan

Denne italienske klassiker passer rigtig godt til Karl Johan svampe. Du kan selv bestemme hvilken pasta du vil bruge til opskriften alt afhængig af hvad du har i dit køkken. Du kan godt bruge flere Karl Johan svampe og undlade champignon, hvis du gerne vil have en kraftigere smag fra svampene. Du kan desuden godt bruge dine egne Karl Johan fra naturen, hvis du har været heldig at finde dem.

Ingredienser

  • 200 gram pasta efter eget valg
  • 4 tykke stykker bacon eller lufttørret skinke
  • 15 gram tørrede Karl Johan svampe
  • 50 gram champignon
  • 30 gram revet parmesan
  • 2 æg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • Salt og peber
  • Evt persille til toppen

Fremgangsmåde

Start med at komme dine tørrede Karl Johan svampe i varmt vand. De skal gerne ligge i vandet i ca. 1 time før de bruges i madlavningen. Du kan dog godt bruge dem efter ca. en halv time. Når de er klar kan du tage dem op af vandet og si vandet fra. Hak dem herefter i mindre stykker.

Klæk dine æg ud i en skål og bland dem sammen med ca. halvdelen af din parmesan. Resten skal bruges til at komme på toppen. Kom salt og peber i blandingen. Varm herefter vand i en gryde og kog din pasta efter instruktionerne. Det tager forskellig tid alt efter om du bruger frisk pasta eller ej. Varm en pande op og kom bacon på og lad stykkerne stege i et par minutter. Kom herefter svampene på panden sammen med hvidløg og lad det stege i et ca. 3 – 4 minutter.

Kom pastaen ned i æggeblandingen så snart den er klar. Varmen fra pastaen bruges til at stege æggemassen. Rør det hele godt rundt og kom svampeblandingen i samme skål. Bland det hele godt og kom det over på en tallerken. Top af med den resterende parmesan og kom eventuelt en smule persille på toppen.

Pasta carbonara med Karl Johan ingredienser

Pasta carbonara med Karl Johan opskrift

shroomi app
Kantareller

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene
Rørhatte

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene