Svampepasta med Karl Johan

Brug dine svampefund til en lækker pastaret

Svampepasta med Karl Johan

En god omgang svampepasta er svær at slå. Karl Johan svampens gode smag passer perfekt med pasta og det er en af grundene til dens store popularitet i Italien. Svampen findes nemlig i store eksemplarer nede i det nordlige Italien, hvor mange har tradition for at bruge den i opskrifter. Du kan læse mere om svampen her og finde andre lignende opskrifter, hvor du kan bruge dine Karl Johan svampe.

Svampepasta med Karl Johan

Denne svampepasta er perfekt til en lækker aftensmad. Den tager ikke lang tid at lave og smagen fra Karl Johan svampene er kraftig og god. Du kan bruge både friske og tørrede Karl Johan alt efter om du har været heldig på din svampejagt. De tørrede Karl Johan svampe kan købes i mange supermarkeder. Du kan bruge mange forskellige slags pasta, men prøv med en slags, som du selv synes er god.

Ingredienser

  • 30 gram tørrede Karl Johan svampe eller 100 gram friske
  • 500 gram pasta efter eget valg
  • 2 spsk smør
  • 2 fed hvidløg
  • 250 ml fløde
  • 50 gram revet parmesan
  • 2 kviste frisk timian
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk peber

Fremgangsmåde

Start med at udbløde dine tørrede Karl Johan svampe, hvis du bruger tørrede svampe. Læg dem i en skål og dæk dem med varmt vand i ca. 15 minutter. Tag dem herefter op og læg dem på et stykke papir. Gem vandet og skær svampene i mindre stykker.

Tag en gryde op og fyld den med vand. Tænd for blusset, så vandet kan blive kogende til pastaen. Kog derefter pastaen efter instruktionerne. Nu kan du begynde at hakke løg og hvidløg. Varm en pande op og kom smør på. Når dit smør er smeltet kan du komme løg og hvidløg på panden sammen med lidt timian. Lad det stege i et par minutter indtil de er blevet bløde. Kom så svampene ved sammen med svampevandet, hvis du har det. Du kan alternativt bruge en smule grøntsagsbouillon. Smag blandingen til med salt og peber.

Lad blandingen stege indtil væsken er ved at være fordampet. Der må gerne være en smule tilbage. Kom så fløden ned i panden sammen med blandingen og tilføj parmesan. Gem lidt til servering. Lad det simre i et par minutter og fordel så blandingen ud over din pasta og kom et par halverede tomater på tallerkenen. Top med parmesan og server. Velbekomme!

Svampepasta med Karl Johan ingredienser

Svampepasta med Karl Johan opskrift

shroomi app

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene