Amanita rubescens
Kategori:
Fluesvampfamilien
Status:
Spiselig
Sted:
Løvskov
Sted:
Nåleskov
Gode kendetegn hos Rødmende Fluesvamp
Juni-oktober – Løvskov og nåleskov – Hat 5-15 cm
Langsomt rødmende kød og grålige hudflager
Rødmende Fluesvamp er meget almindelig i Danmark og en god spisesvamp. Den er dog tit angrebet af insekter. Den anbefales heller ikke til nybegyndere, da fluesvampen har nogle farlige forvekslinger. Du skal derfor være meget sikker i din sag før du tager denne svamp med ind i dit køkken.
På engelsk kendes svampen som Blusher. Dette navn har den fået på grund af det rødmende kød.
Hatten er rødlig brun og er først halvkugleformet, men bliver senere flad. Den har en masse cremefarvede hudflager.
Lamellerne er samme farve som hatten. De er tætte.
Stokken er hvid og kan blive op til 15 cm. Den er oftest ret kraftig. Den bliver rødlighvid med alderen. Kan have en kraftig knold, men kan samtidig være svær at se ved mindre eksemplarer. Den har en ring fra det efterladte slør.
Kødet er hvidt, men bliver pink ved beskadigelser eller når det er udsat for luft.
Rødmende Fluesvamp er mild og den har næsten ingen lugt.
Svampen gror typisk alene eller i små grupper under egetræer. Den er mest hyppig i efteråret. Den kan dog allerede træffes i skoven i juni/juli i regnfulde år.
Rødmende Fluesvamp kan forveksles med andre giftige fluesvampe med brun hat. Det bedste kendetegn ved svampen og det man kan skelne den fra andre svampe med, er dens rødmende kød, som ingen af de andre svampe har. Den forveksles hyppigst med den giftige Panter-Fluesvampen og den giftige Brun Fluesvamp.