karl johan

Karl Johan

Boletus edulis

  • Kategori:

  • Rørhatfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Sted:

  • Løvskov
  • Løvskov

  • Sted:

  • Nåleskov
  • Nåleskov

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger

Gode kendetegn hos Karl Johan

Juli-oktober – Løv- og nåleskov – Hat 5-25 cm

Bliver ikke blå og har blegt net på stokken.

Om svampen

Karl Johan er af mange regnet for at være en af de fineste spisesvampe. Den er samtidig en af de største og kan derfor give stort udbytte med få svampe. Det er en af de mest kendte rørhatte og en af de bedste begyndersvampe at starte med, da den ikke har nogle farlige forvekslingsmuligheder. Den kan dog nogle gange være angrebet af orme i skoven, så prøv at gå efter unge eksemplarer. De er ofte mindre angrebet af orme.

Svampens struktur

Hatten er halvkugleformet som ung, men bliver senere hvælvet. Farven varierer i brune nuancer. Den er glat og tør at føle på, men kan være klæbrig i fugtigt vejr.

Rørene er først næsten hvide, men bliver senere gullige. De bliver mørkere ved berøring, men aldrig blå. Rørene når ikke helt ind til svampens stok.

Stokken kan blive op til 20 cm høj. Den er tit ret tyk, især længere nede. Den er som ung kølleformet, men bliver senere mere cylindrisk. Det velkendte blege net, der sidder på stokken, fremstår næsten hvidt.

Kødet i både hat og stok er næsten rent hvidt og ændrer ikke farve, når svampen gennemskæres.

Lugt og smag

Smagen er mild, og svampen har en nøddeagtig duft.

Vækst

Karl Johan vokser især bøg, men forekommer både i løvskov og nåleskov Den kan findes sidst i juni, men forekommer hyppigst i de senere måneder fra juli til oktober. Den findes hyppigst på hedelignende ord med spredte buske.

Forvekslinger

Karl Johan svampen kan variere en del i sit udseende afhængig af sæson. I starten af sæsonen er den oftest lysere og mere tør, mens den senere opnår en mere mørkebrun hat. Det lyse net på stokken findes dog på alle eksemplarer. Dette net adskiller den fra dens eneste egentlige forvekslingsmulighed Galderørhat (Tylopilus felleus), som bærer et groft brunt net på stokken. Galderørhat er en meget bitter svamp.

Herunder kan du se en af de klare forskelle mellem de to svampe. Til venstre kan du se Karl Johan svampen og det lyse net på stokken. Til højre hos Galderørhat er nettet mørkere. Dette er et godt kendetegn og en af vigtige ting du skal kigge efter, når du skal bestemme svampen.

karl johan galderørhat forveksling

Flere billeder
Karl-Johan Karl-Johan
shroomi app

Seneste opskrifter med Karl Johan

Seneste opskrifter med alle svampe