Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close
Kegle-Morkel

Kegle-Morkel

Morchella conica

  • Kategori:

  • Morkelfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Sted:

  • Nåleskov
  • Nåleskov


Gode kendetegn hos Kegle-Morkel

April-juni – Nåleskov – Hat 3-12 cm

Uregelmæssig kegleformet og mørkebrun

Om svampen

Kegle-Morkel er sjælden i Danmark og er spiselig. Den minder meget om de andre morkler i Danmark. Den kan ligesom Spiselig Morkel med fordel anvendes til at lave morkelsovs.

Svampens struktur

Hatten bliver normalt op til 12 cm høj og 5 cm bred. Den har en meget karakteristisk uregelmæssig kegleform og en flot mørkebrun farve. Nogle gange kan den være mere gråbrun eller gulbrun. Både hatten og stokken er hule, som kan ses ved gennemskæring. Der kan være variation i hattens form, som kan være alt fra en perfekt kegleform til en hat, som bliver bredere mod bunden.

Stokken bliver op til 7 cm høj og cremefarvet. Den kan virke mere hvidlig. Den er cylindrisk, men kan være større mod basis. Den er desuden furet eller rillet.

Lugt og smag

Den har ingen udpræget lugt hos unge eksemplarer, men kan få en rådden lugt hos ældre eksemplarer.

Vækst

Svampen vokser i nåleskov, hvilket ikke er ligesom de andre morkler. Enkelte gange kan den vokse i blandingsskov, hvor der både er løvtræer og nåletræer. Den vokser gerne på træflis og er blevet fundet i blandt andet Vestjylland. Ligesom de andre morkler kan den findes om foråret. Den kommer frem i april og kan findes i april og maj. Som hovedregel er den forsvundet i juni, men den kan forekomme enkelte gange.

Forvekslinger

Kegle-Morkel forveksles oftest med Spiselig Morkel og Hætte-Morkel. Almindelig Stenmorkel er dog medtaget som forveskling, da denne er giftig. Det er derfor denne forvekslingsmulighed, som man skal være mest opmærksom på. Almindelig Stenmorkel har dog en meget karakteristisk hjerneagtig hætte. Spiselig Morkel ligner, men har typisk en lysere hætte og en anden form.

Læs mere om Kegle-Morkel og morkler:

Morchella

Credit for billeder frigivet under CC BY 3.

Billede 1: Kobierski, P.

Billede 2: Kobierski, P.

Seneste opskrifter med Kegle-Morkel

Seneste opskrifter med alle svampe