Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close

Tortilla pizza med morkler

En anderledes version af den klassiske pizza

tortilla pizza med morkler

Der er mange måder at lave en pizza på. Vi har tidligere lavet en snack med svampe, som var på pitabrød. I denne omgang laver vi tortilla pizza med morkler. Det er en let opskrift, som kun tager omkring 25 minutter at lave, men som får en rigtig god smag fra morklerne.

Du kan læse mere om de spiselige danske morkler herunder. Vær opmærksom på at de har en giftig forveksling i form af Almindelig Stenmorkel. De kan dog relativt let skelnes fra hinanden.

Tortilla pizza med morkler

Denne opskrift er en hurtig og let aftensmad med morkler. Du kan bruge alle de spiselige morkler til opskriften. Sørg for at købe en god ost, da det betyder meget for smagen. Hvis du har andre gode ingredienser kan du sagtens komme dem på sammen med morklerne. En simpel version er dog ofte at foretrække, da du så kan smage morklerne mere. Du kan godt udskifte tortilla med en almindelig italiensk pizzabund.

Ingredienser

  • 4 tortillas
  • 200 ml pizzasauce
  • 250 gram god revet ost
  • 100 gram morkler
  • 100 gram asparges
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk smør
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Start med at tænde din ovn på ca. 160 grader. Lav varme er bedre for at undgå din tortilla bliver for sprød.  Tag en gryde op og kom vand i den. Du behøver ikke alt for meget vand, da det kun er til at dampe asparges. Start med at knække dine asparges, så du kun har den gode del. Når vandt koger kan du komme dine asparges i. Sluk for blusset og lad dem stå i det kogende vand i ca. 3 minutter.

Kom et tyndt lag pizzasauce på alle tortillas og fordel din ost ud over dem. Tag en pande op og kom dine morkler på panden med lidt smør, hvidløg, salt og peber. Du kan eventuelt komme lidt hvidvin ved dem, men det er ikke nødvendigt. Lad dem stege i ca. 3-4 minutter på panden.

Fordel morklerne og asparges på dine tortillas. Giv dem ca. 10 minutter i ovnen indtil osten er brunet.

tortilla pizza med morkler opskrift

tortilla pizza med morkler ingredienser

shroomi app
Kantareller

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene
Rørhatte

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene