Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close

Fyldte morkler med gedeost og persille

En ny måde at lave dine morkler

fyldte morkler med gedeost og persille

Der er rigtig mange kendte retter med kantareller, Karl Johan og de andre rigtig kendte spisesvampe i Danmark. Der er færre, som bruger morklerne, hvilket er en skam. Fyldte morkler med gedeost og persille er et godt eksempel på den variation, som du kan få i dine opskrifter med svampe. Brug denne opskrift enten sammen med en salat eller helt alene som en snack eller forret.

Fyldte morkler med gedeost og persille

Der er mange der bruger morkler til en klassisk svampesovs eller stegte på panden. De kan dog sagtens bruges til andre gode retter, som mange ikke kender. I denne opskrift få man den gode svampesmag fra de bagte morkler sammen med en fantastisk smag fra gedeosten. Det giver en rigtig frisk snack eller forret, som med garanti imponerer gæster eller venner.

Ingredienser

  • 200 gram friske morkler
  • 100 gram gedeost
  • 1 håndfuld persille

Fremgangsmåde

Start med at tænde ovnen på 200 grader. Hvis du har friske morkler kan du starte med at rense dem i vand. Vær sikker på at du har fået alt skidt og sand ud, som eventuelt sidder i svampene. Kom dem over på et stykke papir og dup dem for at fjerne vandet.

Hak din persille og bland det med gedeosten i en skål. Halver herefter dine morkler og kom en skefuld i hver af dine halve morkler.

Kom alle svampene på en bageplade med bagepapir og bag dem i 10 til 15 minutter alt efter din ønskede konsistens. Tag dem ud af ovnen og server dem med det samme. Du kan eventuelt servere dem sammen med en god salat eller nye kartofler. Velbekomme!

Her kan du se vores ingredienser:

fyldte morkler med gedeost og persille ingredienser

Her er et ekstra billede af det færdige resultat:

fyldte morkler med gedeost og persille opskrift

shroomi app
Kantareller

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene
Rørhatte

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene