Puklet Læderporesvamp

Puklet Læderporesvamp

Trametes gibbosa

  • Kategori:

  • Poresvampfamilien

  • Status:

  • Uspiselig
  • Uspiselig


Gode kendetegn hos Puklet Læderporesvamp

Oktober-april – Døde træer – Hat 5-20 cm

Tykke hvide frugtlegemer.

Om svampen

Puklet læderporesvamp er meget almindelig i Danmark og er uspiselig. Det er en flot svamp, som ikke har nogen umiddelbar anvendelse. Den kan bruges i dekorationer ligesom andre poresvampe. Nogle af de andre har dog mere prangende farver. Svampen danner hvidråd.

På engelsk kaldes svampen for Lumpy Bracket.

Svampens struktur

Den forårsager hvid råd. Svampens blege overside er tit misfarvet af grønne alger. Frugtlegemet er typisk 5-20 cm bredt og varierer meget i tykkelse, men vil typisk være 1-6 cm tyk.

Porerne er 3-15 mm dybe og er placeret 0,5-1 millimeter fra hinanden. De er først cremefarvet, men bliver senere mere brunlige.

Lugt og smag

Puklet læderporesvamp har ingen karateristisk smag eller lugt.

Voksested og sæson

Svampen forekommer på mange forskellige værtstræer, men findes oftest på bøgetræer. Den starter med at komme frem i slutningen af svampesæsonen omkring oktober. Her fortsætter den med at være synlig i skoven over vinteren indtil foråret kommer. Du kan altså finde den i de fleste vintermåneder.

Forvekslinger

Puklet læderporesvamps karakteristiske hvide frugtlegeme og størrelse gør den svær at forveksle med andre svampe. Nogle af de andre poresvampe har dog lignende træk. Du kan se alle poresvampe i familien her: Poresvampfamilien.

Flere billeder
Puklet læderporesvamp2 Puklet Læderporesvamp
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe