Lactarius quietus
Kategori:
Skørhatfamilien
Status:
Spiselig
Gode Kendetegn hos Ege-Mælkehat
August-oktober – Under egetræer – Hat 3-8 cm
Brun hat og stærk krydret lugt
Om Svampen
Ege-Mælkehat findes meget almindeligt under egetræer både i skove og parker. Den er spiselig, men har ingen større værdi som spisesvamp.
Svampens Struktur
Hatten bliver op til 8 cm bred og er gråbrun til brun i farven. Den har ofte mørkere zoner på hatten, som er meget karakteristiske. Specielt tæt ved randen. Den er svagt nedtrykt i midten. Lamellerne er hvide med brunlige nuancer. Stokken har hattens farver, men er lys ved toppen og bliver mørkere jo tættere man kommer på basis. Den bliver op til 8 cm høj og 2 cm tyk. Kødet er blegt brunligt og mælkesaften er hvid og uforanderlig.
Lugt og Smag
Ege-Mælkehat har en stærk krydret lugt og en lidt bitter smag.
Vækst
Svampen vokser gerne i store grupper og findes under egetræer. Den er mest hyppig i september.
Forvekslinger
De to letteste forvekslinger er Sødlig Mælkehat og Rødbrun Mælkehat. Man kan dog skelne Ege-Mælkehat fra de andre på den stærkt krydrede lugt, dens farver og dens voksested. Hverken Sødlig Mælkehat eller Rødbrun Mælkehat vokser under eg og har en stærk lugt. Du kan se alle mælkehatte her: