Dugget-Rørhat

Dugget Rørhat

Boletus pruinatus

  • Kategori:

  • Rørhatfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Sted:

  • Løvskov
  • Løvskov

  • Sted:

  • Nåleskov
  • Nåleskov


Gode Kendetegn hos Dugget Rørhat

August-november – Løv- og nåleskov – Hat 3-10 cm

Lille med dugget hat og rød stok

Om Svampen

Dugget Rørhat er almindelig i Danmark og er spiselig. Det er ikke en fortræffelig spisevamp, men kan med fordel bruges blandet sammen med andre svampe.

Du kan finde opskrifter her på vores opskriftsside:

Svampens Struktur

Hatten bliver op til 10 cm bred og har en brun/mørkebrun farve. Den er glat og har ingen sprækker. Rørene er gule og relativt korte. Hos ældre eksemplarer kan farven blive mere brunlig. Stokken er brun, men er dækket af et rødt/rødbrunt lag. Den kan blive op til 8 cm høj og er cylindrisk. Kødet er gult, men får et blåligt skær med alderen.

Lugt og Smag

Svampen har ingen udpræget lugt eller smag.

Vækst

Svampen vokser både i løvskov og i nåleskov. Den findes hyppigst i oktober, men er ligeledes meget fremme i september.

Forvekslinger

Dugget Rørhat kan forveksles med andre spiselig rørhatte. Den mest åbenlyse forveksling er med Rødsprukken Rørhat, der har en mere tydeligt opsprukken hat. Desuden er hatten mere filtet. Dugget Rørhat kan også forveksles med Brunstokket Rørhat og Hvidsprukken Rørhat. Hvidsprukken Rørhat har ligesom Rødsprukken Rørhat en opsprukken hat, hvor man kan se et hvidt lag under den brune hat. Denne rørhat er dog noget mere sjælden end de andre. Brunstokket Rørhat er ofte slimet og har en mere kastanjebrun farve.

Herunder har vi vist Rødsprukken Rørhat til venstre og Dugget Rørhat til højre. Du kan tydeligt se forskel på sprækkerne i hatten, som er det letteste at skelne dem på. Der kan dog forekomme enkelte sprækker eller skader på hatten hos Dugget Rørhat, men generelt vil den have færre sprækker.

rødsprukken rørhat dugget rørhat forveksling

Flere billeder
Dugget Rørhat Dugget Rørhat3
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe