Steak salat med Skælrørhat | Shroomi

Steak salat med Skælrørhat

Brug dine gode rørhatte i en salat

Steak salat med skælrørhat

Skælrørhattene er en af de mindre kendte grupper af rørhatte i Danmark. Der er flere forskellige i familien, men mange er gode spisesvampe. De fine spisesvampe nævnt herunder har det til fælles, at de vokser under birk, som er et rigtig godt kendetegn. Du skal være opmærksom på at nogle mennesker er allergiske overfor disse, men det er ikke mange. Du skal derfor gerne starte med at spise et lille stykke tilberedt svamp og se hvordan du får det. Hvis du har det fint kan du spise mere af svampene.

Du kan læse mere om rørhattene her:

Steak salat med Skælrørhat

Salater behøver ikke være kedelige og uden smag. Med denne steak salat for du en rigtig god opskrift, som hurtigt kan laves til aftensmad i hverdagen. Her er brugt en af skælrørhattene, som har en god smag. Du skal dog gerne være opmærksom på, at nogle kan være allergiske. Så start med en lille smule. Her er brugt Brun Skælrørhat, som er en lækker spisesvamp. Kig efter den i skovene under birketræer.

Ingredienser

  • 200 steak eller flank
  • 200 gram skælrørhat eller andre svampe
  • Romainesalat eller andet salat
  • 100 gram cherry tomater
  • 50 gram parmesan til toppen
  • 1 spsk olivenolie
  • Lidt balsamico
  • Friskkværnet peber
  • Salt

Fremgangsmåde

Start med at tage en pande frem og tænd for varmen. Kom lidt olivenolie eller smør på panden og vent indtil det er blevet varmt. Skær din steak i passende stykker og kom dem på panden sammen med svampene. Kom lidt salt og peber over det hele og lad det stege i 5 – 10 minutter indtil svampene og kødstykkerne er klar.

Kom kødet i noget sølvpapir og lad det trække i 5 – 10 minutter. Sæt svampene til side. Nu kan du tage salaten frem og skylle den grundigt. Hvis du har en salatslynge kan du tørre salaten igen. Skær dine tomater i halve eller kvarte og læg dem til side. Nu kan du rive din parmesanost groft på et rivejern.

Til sidst kan du blande olie, balsamico, salt, peber og eventuelt en smule dijonsennep sammen til en dressing. Kom salaten på en tallerken og top med kød, svampe, tomater, parmesan og dressingen. Velbekomme!

Steak salat med skælrørhat ingredienser

Steak salat med skælrørhat opskrift

svampemad app

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene