Stor Parykhat

Gode kendetegn

Maj-november – Enge, marker og græsland – Hat 3-6 cm

Hvid med grove skæl og den bliver blækagtigt henflydende.

Om svampen

Stor Parykhat er en meget almindelig svamp i Danmark og en udmærket spisesvamp, så længe den ikke er blevet blækagtig. Dette sker dog relativt hurtigt og du har derfor ikke særlig mange chancer for at samle den som spisesvamp.

Svampens struktur

Svampen er hvid og starter ud med at ligne et aflangt æg. Lidt efter bliver den glatte overflade brudt af bløde, krummende skæl. Når svampen modnes bliver hatten klokkeformet og begynder at skifte farve. Farveskiftet starter nedefra ved randen og bevæger sig opad. Den starter med at blive rødlig, sidenhen sort og bliver til sidst ligesom bæk, hvilket har givet dens andet navn, Paryk-Blækhatten.

Lamellerne er ligeledes hvide os unge svampe, men bliver ligesom svampen røde og herefter sorte. De er meget tætstående og brede.

Stokken kan blive op til 20 cm høj og er hul. Den er hvid, glat og har en ring siddende på den nedre del.

Kødet er meget skørt og hvidt. Svampen bliver hos modne eksemplarer reduceret til blækkede rester.

Lugt og smag

Stor Parykhat har en mild smag og lugt, men de er ikke udprægede.

Vækst

Den vokser ofte på gødet jord, hvilket gør den hyppigt voksende tæt ved eksempelvis marker. I skovene har man størst chance omkring skovvejene. Den gror ofte i flokke. Mest almindelig i oktober.

Den findes i store dele af Europa og Nordamerika. I Europa vokser den hele vejen fra Skandinavien til Sydspanien og Italien.

Forvekslinger

Stor Parykhat og dens karakteristiske udseende gør den meget let at bestemme. Man kan forveksle den med andre uspiselige blækhatte, men ingen er giftige. Dens bedste kendetegn fra de andre arter er den hvide, skællede hat. Hvis du gerne vil samle den til spisning skal du være opmærksom på forvekslingen med Almindelig Blækhat, som har en antabuslignende effekt.

Læs mere om Stor parykhat:

Coprinus_comatus

Flere billeder