Macrolepiota procera
Kategori:
Champignonfamilien
Status:
Spiselig
Sted:
Græs
Gode kendetegn hos Stor Kæmpeparasolhat
Juli-november – Græs ved klitter– Hat 10-30 cm
Stor skællet svamp med ring på stokken
Om svampen
Stor Kæmpeparasolhat er almindelig i Danmark og er spiselig. Den er mest kendt for sin store størrelse, som gør det til en god spisesvamp, da den giver et stort udbytte.
Svampens struktur
Hatten bliver op til 30 cm bred. Den kan dog i sjældne tilfælde blive endnu større. Den starter som en halvkugle, men bliver senere mere udbredt. Typisk vil den dog fastholde en smule hævet hatmidte. Den kan blive helt flad hos ældre eksemplarer. Den er hvidlig til blegbrun med en mere mørkebrun farve mod hatmidten. Den mørkebrune farve findes desuden i skællene, som bryder ud fra hatmidten.
Stokken er glat og hvid, men dækket med brune skæl. På grund af dette er den ofte blevet sammenlignet med slangeskind. Stokken er desuden meget sej og er ikke særlig kødfuldt. Den kan være hul hos enkelte svampe. På stokken finder man desuden en dobbeltring. Denne sidder på den øverste del af stokken, men kan falde ned.
Lamellerne er tætte og er hvidlige til cremefarvet. De er frie fra stokken.
Sporeafkast er hvidligt eller cremefarvet.
Lugt og smag
Svampen har en sød smag og ingen udpræget lugt.
Vækst
Svampen vokser mange steder i Danmark og findes gerne i græs på sandet bund. Dette kan være både på marker, overdrev, haver, i klitter, ved veje og ved stier. Den er registreret i hele Danmark, men kan oftere findes i Nordsjælland og langs Vestkysten.
Forvekslinger
Den farligste forveksling er med fluesvampene, som dog har fastsiddende skæl og ring på stokken. Desuden er voksestedet en god indikator. Andre nævneværdige forvekslinger inkluderer forskellige rabarberhatte, som dog alle rødmer ved gennemskæring. Stor Kæmpeparasolhat har desuden en mere skællet stok end rabarberhattene.
Credit for billeder frigivet under CC BY 3.
Billede 1: Jürgen Howaldt
Billede 2: Mars 2002
Billede 3: Chrumps