Lactarius torminosus
Kategori:
Skørhatfamilien
Status:
Spiselig
Sted:
Birk
Gode Kendetegn hos Skægget Mælkehat
August-oktober – Under birk – Hat 4-10 cm
Stærk filtet skægget hat og rødbrun farve
Om Svampen
Skægget Mælkehat er en god spisesvamp, som dog kun kan spises efter nedsaltning på grund af dens skarpe smag. Den bliver hyppigt spist i Østeuropa. Den er almindelig i Danmark. Der er dog ikke særlig stor tradition for at spise svampen i Danmark, hvor svampejægere går mere efter de kendte spisesvampe såsom kantareller eller Karl Johan.
Svampens Struktur
Hatten bliver op til 10 cm bred og starter ud som flad, men bliver senere nedtrykt mod midten. Den er lys rødbrun og er overalt dækket af skæg, som dog er mere udpræget mod randen. Det er mest tydeligt hos unge eksemplarer. Lamellerne er hvidlige og er let nedløbende. De er tætte. Stokken bliver op til 8 cm høj og 3 cm tyk. Den har samme farve som hatten, dog en anelse lysere. Kødet er hvidligt.
Lugt og Smag
Skægget Mælkehat har en brændende smag og ingen nævneværdig lugt.
Vækst
Svampen vokser under birk mange forskellige steder. Det kan være skove, parker og moser og den vokser både på næringsrig og næringsfattig jord.
Forvekslinger
Der er to svampe, der let kan forveksles med Skægget Mælkehat. Disse er Dunet-Mælkehat og Tørve-Mælkehat. Begge har mere hvidlige hatfarver og vokser på henholdsvis næringsrig og tørvet jord. Begge er spiselige efter de er nedsaltet.