Coprinopsis picacea
Kategori:
Mørkhatfamilien
Status:
Giftig
Sted:
Løvskov
Gode kendetegn hos Skade-Blækhat
Juli-november – Løvskov – Hat 5-12 cm
Flot blækhat med hvide skæl
Om svampen
Skade-Blækhat er almindelig i Danmark og er giftig. Den er med sine flotter farver og mønster en utrolig smuk svamp. Det er derfor altid en god mulighed for en svampefotograf at tage et billede til samlingen, når du finder den i skoven. Den er opkaldt efter skaden (fuglen), som har lignende farver.
Svampens struktur
Hatten hos en voksen svamp bliver op til 7 cm bred og 12 cm høj. Den starter med at være æggeformet, men bliver senere klokkeformet. Hatranden bliver indrullet, når den sortner. Dette sker når svampen bliver ældre. Den har en mørk grålig farve med hvidlige skæl. De spreder sig, når hatten bliver større. Vær dog opmærksom på at det kan variere meget hvor meget skæl hatten har. Du kan derfor ikke være helt sikker på, at de er tydelige.
Lamellerne er frie og tætte. De er hvide hos unge svampe, men bliver senere rødlige før de sortner.
Stokken bliver op til 20 cm høj og kun 1,5 cm i diameter. Den er hvid og kan blive større mod basis.
Sporekast er sort.
Lugt og smag
Svampen har ingen udpræget lugt eller smag.
Vækst
Svampen vokser ofte i enlige eksemplarer. En sjælden gang kan det dog lykkes at fange den i små grupper. Den vokser på skovbunden i løvskov gerne tæt på bøg. Man kan dog finde den uden for skoven, hvis der er kompostbunker i nærheden.
Forvekslinger
Skade-Blækhat er ikke særlig let at forveksle med andre svampe. Der er enkelte Parykhatte, som kan ligne, men det er kun i nogle situationer. Hvis man kombinerer udseende med den kraftige lugt bør man ikke kunne tage fejl af svampen.
Credit for billeder frigivet under CC BY 3.
Billede 1: vesna maric
Billede 2: gailhampshire
Billede 3: Katya