Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close
Rustrød Skælrørhat

Rustrød Skælrørhat

Leccinum quercinum

  • Kategori:

  • Rørhatfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Sted:

  • Løvskov
  • Løvskov


Gode Kendetegn hos Rustrød Skælrørhat

Juli-oktober – Løvskov  – Hat 5-20 cm

Fastkødet og orangerød skælrørhat

Om Svampen

Rustrød Skælrørhat findes hist og her i Danmark og er spiselig. Den bliver ikke betragtet som en af de helt gode spisesvampe. Den er mest kendt for sin faste konsistens, som er god i madlavningen. Vær dog opmærksom på, at nogle har oplevet overfølsomhed overfor skælrørhatte. Du skal derfor starte med et lille stykke af svampen og teste din reaktion på spisning. Desuden skal svampen steges godt og gerne i 15 minutter eller mere.

Slægten skælrørhat kendes som Leccinum. Der er dog enkelte synonymer udover det nævnte navn på latin. Et af dem er Leccinum populinum. Desuden bruges navnet på latin for Aspe-Skælrørhat også enkelte steder for Rustrød Skælrørhat. Dette navn er Leccinum aurantiacum. Det kan skabe en del forvirring.

Svampens Struktur

Hatten bliver op til ca. 20 cm bred og har en rustrød eller orangebrun farve. Hathuden er overhængende, hvilket betyder, at den sidder tæt langs stokken. Det er derfor ikke altid at du kan se rør under hatten.

Skællene er rustrøde og kan ses allerede hos unge svampe. Dette er et godt kendetegn hos svampen.

Kødet er sortnende ved gennemskæring.

Lugt og Smag hos Rustrød Skælrørhat

Svampen har en mild lugt og smag.

Voksested og sæson

Svampen vokser de fleste steder i landet, men den er ikke lige så hyppig som andre kendte svampe. Du kan finde den sammen med en række af løvtræerne. De mest hyppige værter er eg, bævreasp, poppel og bøg.

Sæsonen starter i løbet af sommeren og der er registeret enkelte fund i juni og juli. Den vokser dog mest i august og september.

Forvekslinger hos Rustrød Skælrørhat

Det kan være lidt svært at kende forskel på de enkelte skælrørhatte. Det er dog relativt let at kende dem fra andre rørhatte på grund af de skællede stokke. Rustrød Skælrørhat kendes bedst på sit voksested med løvtræer, hvor Orange Skælrørhat vokser under birk og har mere mørke/sorte skæl på stokken.

En anden mulig forveksling er Aspe-Skælrørhat. Denne kan nemlig vokse lignende steder. Den har dog hvidlige skæl på stokken hos unge eksemplarer. Det kan være meget svært at kende dem fra hinanden, når svampene er ældre.

Credit for billeder frigivet under CC:

Billede 1 – Xth-Floor

Billede 2 – Karelj

Billede 3 – Pumber

Flere billeder
Rustrød Skælrørhat hatte Rustrød Skælrørhat svampe
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe