Boletus pinophilus
Kategori:
Rørhatfamilien
Status:
Spiselig
Sted:
Nåleskov
Gode Kendetegn hos Rødbrun Rørhat
Maj-oktober – Nåleskov – Hat 10-30 cm
Rørhat med rødbrun hat
Rødbrun Rørhat findes hist og her i Danmark og er spiselig. Det er en rigtig god spisesvamp, som tidligere blev klassificeret i Karl Johan familien. Det er dog en separat art. Det kan være svært at skelne disse svampe fra hinanden og mange går ud fra, at de har fundet en Karl Johan.
På engelsk kaldes svampen for Pine Bolete eller Pinewood King Bolete. Dette er en reference til dens voksested i nåleskov. Ellers kendes den på sit navn på latin – Boletus pinophilus.
Svampen starter som konveks, men bliver senere mere udbredt med en stor hat. Den er kendt for den flotte rødbrune farve på hatten, som har været med til at give den sit navn på dansk. Hatten er meget tør og mat.
Stokken er ofte tyk og bliver op mod 10 cm høj. Den er hvidlig, men har brunlige farver ligesom hatten. Den er dækket af et hvidt/brunligt net, som ses hos andre rørhatte. Dette er et godt kendetegn.
Størrelsen på svampen kan generelt variere og det samme kan farverne afhængig af specielt vejret.
Svampen har en mild lugt og smag.
Du finder Rødbrun Rørhat i nåleskov, hvor den primært vokser sammen med fyr og gran. En meget sjælden gang kan den vokse i løvskov, men det sker ikke tit. Generelt er svampen dog ikke ligeså udbredt som andre kendte rørhatte.
Sæsonen er primært fra juli til oktober sammen med de andre rørhatte i Danmark. Der er registreret flest fund i august og september. Du kan en sjælden gang finde den tidligere på sommeren, hvis den har været fugtig.
Svampen kan forveksles med andre rørhatte, som har lignende kendetegn. Dette er typisk Karl Johan eller Sommer-Rørhat. En af de andre forvekslinger er Bronze Rørhat, som ikke er så kendt i Danmark. Karl Johan svampe har typisk en mere brunlig hat samt en mere sej hathud, hvor Rødbrun Rørhat kendes på den rødbrune farve og knudret hat.
Generelt er de klare forvekslinger spiselige og gode spisesvampe, så længe du er opmærksom på Galderørhat, som er uspiselig. Du skal dog gerne gøre dig bekendt med alle svampene i Rørhatfamilien før du samler til spisning. Det er dog en god gruppe af svampe for begyndere, da der er få giftige svampe.
Credit for billeder frigivet under CC:
Billede 1 – Paffka
Billede 2 – Irene Andersson (irenea)
Billede 3 – Ak ccm