Russula ochroleuca
Kategori:
Skørhatfamilien
Status:
Spiselig
Gode Kendetegn hos Okkergul Skørhat
April-november – Al slags skov – Hat 4-10 cm
Gul hat og hvide lameller
Okkergul Skørhat er en af de mest almindelig skørhatte i Danmark og kan findes overalt i landet. Den er spiselig, men har ikke nogen stor værdi som spisesvamp.
På engelsk kaldes svampen for Common Yellow Russula.
Hatten er 4-10 cm bred og har en gul til bleggul farve. Den bliver slimet i fugtigt vejr og har en glat til svagt furet rand. Lamellerne er hvide. Stokken er hvid hos unge eksemplarer, men bliver mere grålig med alderen. Den er 4-8 cm høj og 1-2 cm tyk. Der kan optræde et gulligt skær ved basis. Kødet er hvidt.
Okkergul Skørhat smager mildt til lidt skarpt og har ingen nævneværdig lugt.
Svampen træffes i al slags skov og er hyppigst fra august til november.
Der findes mange forskellige skørhatte med gule hatte, men man kan genkende de spiselige på smagen. Alle mildtsmagende er spiselige og de skarptsmagende er ikke spiselige. Den mest almindelige forveksling er med Galde-Skørhat, som kan genkendes på den bitre smag og den mere gulbrune farve. Okkergul Skørhat kan ligeledes forveksles med Birke-Skørhat og Ferskengul Skørhat. Birke-Skørhat kan genkendes på dens varmere gule hatfarve og en mere gul lamelfarve. Desuden vokser den i birkemoser. Ferskengul Skørhat kendes på en violet stok og muldrige skove.