Ege-Labyrintsvamp

Ege-Labyrintsvamp

Daedalea quercina

  • Kategori:

  • Hovporesvampfamilien

  • Status:

  • Uspiselig
  • Uspiselig

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger

Gode Kendetegn hos Ege-Labyrintsvamp

Hele året – Gamle ege – Frugtlegeme 3-20 cm

Grove labyrintporer og brun farve

Om Svampen

Ege-Labyrintsvamp er ret almindelig i Danmark og er ikke spiselig. Den har som udgangspunkt ingen anvendelse. Den beskrives dog som en naturlig kam i nogle kilder, hvor den er blevet brugt til heste. Det er der dog ikke mange eksempler på i dag. Den kan derimod bruges til udsmykning, da de fine labyrintporer kan være flotte i en dekoration.

Svampens Struktur

Frugtlegemet bliver op til 20 cm og er bredt konveks til fladt. Oversiden er tør og har fine hår. Unge eksemplarer er hvide, men jo ældre den bliver, jo mere grå/brun/sort bliver den. Den bliver ofte mørkere jo tættere man kommer på hæftningen. Undersiden er labyrintagtig med tykke vægge. Den er ligeledes hvid hos unge eksemplarer, men bliver mere gul/bleg hos ældre svampe. Kødet er sejt og svampen er svær at rive over.

Lugt og Smag

Ege-Labyrintsvamp har ingen udpræget lugt eller smag.

Vækst

Den vokser hovedsageligt på gamle ege, som både kan være døde og levende. Den kan vokse både enkeltvis og i grupper. De kan sidde i flere lag på træet. Den danner brunråd.

Den vokser bredt i Danmark og kan også findes i andre områder såsom Asien og Nordafrika.

Forvekslinger

Ege-Labyrintsvamp kan forveksles med enkelte andre svampe. Birke-Læderporesvamp ligner, men har tyndere cremefarvede lameller. Den forekommer desuden mest på birk. Rødmende Læderporesvamp ligner, men har mindre poreåbninger, som er mere lukkede.

Læs mere om Ege-Labyrintsvamp:

https://en.wikipedia.org/wiki/Daedalea_quercina

Flere billeder
Ege-Labyrintsvamp Ege-Labyrintsvamp
shroomi app

Seneste opskrifter