Brunstænket Hekseringshat

Brunstænket Hekseringshat

Lepista flaccida

  • Kategori:

  • Ridderhatfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Sted:

  • Løvskov
  • Løvskov

  • Sted:

  • Nåleskov
  • Nåleskov


Gode Kendetegn

September-november – Løv- og nåleskov – Hat 2-8 cm

Brun, tragtformet og nedløbende lameller

Om Svampen

Brunstænket Hekseringshat findes almindeligt i Danmark og er spiselig. Det er dog ikke en fortræffelig spisesvamp og den kan være sej i det.

Svampens Struktur

Hatten bliver op til 8 cm bred og starter som flad eller konveks, men bliver senere tragtformet. Den er gulbrun/brun og har en tynd rand. Lamellerne er meget nedløbende, tætte og har en hvidlig gul farve. Stokken bliver kun op til 5 cm høj og 1 cm i diameter. Den er let fibret og dunet ved basis. Den er gulbrun, men mere bleg end hatten. Kødet er hvidligt brunt og relativt sejt. Sporeafkast er hvidt.

Lugt og Smag

Brunstænket Hekseringshat har en let syrlig lugt og ingen udpræget smag.

Vækst

Svampen vokser både i løvskove og nåleskove og findes gerne i små grupper, men kan forekomme i hekseringe. Den er hyppigst i oktober, men kan ligeledes findes i både september og november.

Forvekslinger

Brunstænket Hekseringshat kan forveksles med Almindelig Tragthat og Tåge-Tragthat. Almindelig Tragthat er spiselig. Den er dog heller ikke en særlig god spisesvamp. Den adskiller sig ved at have en højere stok og en blegere hat. Desuden er den ikke slimet i fugtigt vejr som Brunstænket Hekseringshat. Tåge-Tragthat vokser i lignende omgivelser og er meget blegere og har større sporer.

Læs mere om Brunstænket Hekseringshat:

https://en.wikipedia.org/wiki/Lepista_flaccida

Flere billeder
Brunstaenket Hekseringshat3 Brunstaenket Hekseringshat2
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe