Tøndersvamp

Gode kendetegn

Hele året – Birk og bøg – Frugtlegeme 10-40 cm

Tyk og hård

Om svampen

Tøndersvamp er almindelig i Danmark er uspiselig, da den er alt for hård til at være spiselig. Den kan som udgangspunkt ikke bruges til andre ting, men gennem tiden har den været brugt til mange ting. Blandt andet har den været brugt til brænde. På grund af dens angreb på træ bliver den set som en pest mod brænde, men kan selv fungere som brænde. Den har også været brugt medicinsk.

Svampens struktur

Frugtlegemet bliver op til 40 cm bredt og 20 cm tyk på midten. Den består af lag, hvor den får et nyt lag hvert år. Efter de første 3-4 års vækst vokser svampen ikke meget mere i sin diameter, men bliver ved med at øge sin tykkelse med lagene. Det er derfor den får en meget tydelig kloveform, som den er navngivet efter på engelsk.

Overfladen er forskellige afskygninger af grå og har ofte en mere brunlig farve langs randen. Den nedre del af svampen er mere hvidlig/cremefarvet.

Kødet er meget hårdt og brunt og porerne er brunlige. De bliver mere grålige med alderen. De er mere bløde end resten af svampen.

Sporeafkast er gulligt.

Lugt og smag

Tøndersvamp har en let frugtig lugt og en let syrlig smag.

Vækst

Tøndersvamp kan findes hele året. Den smider sine porer i sen forår eller sommer. Det hyppigste voksested er på løvtræer, hvor man findes den mest på bøgetræer og birketræer. De kan findes flere steder på træet, men vil ofte sidde langt fra jorden.

Den vokser typisk alene, men kan forekomme flere eksemplarer sammen.

Forvekslinger

Tøndersvamp er ikke en af de sværeste svampe at genkende. Den kan en sjælden gang forveksles med Flad Lakporesvamp, som dog typisk er meget tyndere og har en mere klar brun farve.

Læs mere om Tøndersvamp:

https://en.wikipedia.org/wiki/Fomes_fomentarius

Flere billeder