Småskællet Kødpigsvamp

Småskællet Kødpigsvamp

Sarcodon squamosus

  • Kategori:

  • Duftpigsvampfamilien

  • Status:

  • Uspiselig
  • Uspiselig

  • Sted:

  • Nåleskov
  • Nåleskov

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger

Gode kendetegn hos Småskællet Kødpigsvamp

Juni-oktober – Nåleskov – Hat 6-18 cm

Blegt brun og skællet

Om svampen

Småskællet Kødpigsvamp er sjælden i Danmark og er uspiselig. Den har i mange år været anset som den samme art som Skællet Kødpigsvamp, men det er blevet kendt, at de er to separate arter.

På engelsk kendes svampen som Scaly Tooth Fungus.

Svampens struktur

Hatten bliver op til 18 cm og er blegbrun med mørkelilla skæl. De kan overlappe hinanden. De bliver mindre og mindre jo længere man bevæger sig væk fra hatmidten. Ældre eksemplarer udvikler ofte en nedtrykt hatmidte.

Svampen har ikke lameller på undersiden, men pigge. Disse kan blive op til 1 cm lange og er hvide/cremefarvet. De bliver mere lilla/brune med alderen. Piggene kan meget let fjernes fra resten af kødet og det siges, at man kan spise disse. De har dog en meget bitter smag og det anbefales derfor ikke.

Sporeafkast er brunt.

Lugt og smag

Småskællet Kødpigsvamp har ingen udpræget lugt og en bitter smag.

Voksested og sæson

Svampen vokser i nåleskov. Den findes typisk i skovene på vestkysten i Danmark, men der er ikke registreret mange fund. Den primære sæson er i den sene svampesæson. Det er altså mest i september og lidt i oktober, at du kan finde svampen.

Forvekslinger

Småskællet Kødpigsvamp kan meget let forveksles med Skællet Kødpigsvamp (Sarcodon imbricatus), som har helt samme karakteristika. Det bedste kendetegn til at fortælle dem fra hinanden er stokken, som hos Småskællet Kødpigsvamp er mere bleg. Hos Skællet Kødpigsvamp er den mere blågrå ved basen.

Flere billeder
Småskællet Kødpigsvamp2 Småskællet Kødpigsvamp1
shroomi app

Seneste opskrifter