Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close
Prægtig Skørhat

Prægtig Skørhat

Russula paludosa

  • Kategori:

  • Skørhatfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Sted:

  • Nåleskov
  • Nåleskov


Gode Kendetegn hos Prægtig Skørhat

Juli-oktober – Nåleskov  – Hat 6-20 cm

Stor rød skørhat med hvid stok

Om Svampen

Prægtig Skørhat er almindelig i Danmark og er spiselig. Det er en ganske god spisesvamp, som kan give et lidt større udbytte end nogle af de andre spiselige skørhatte. Disse er nemlig ofte meget små og derfor ikke altid værd at samle til spisning. Man skal dog være meget opmærksom på forvekslinger, da denne gruppe af svampe generelt ikke er for begyndere.

På engelsk kendes svampen primært på sit navn på latin – Russula paludosa. Generelt kaldes skørhatte på engelsk for Brittlegills.

Svampens Struktur

Hatten bliver op til 20 cm bred og har en rød/rødlig farve. Den kan både være meget kraftig rød, men kan sagtens være mere afbleget. Dette afhænger meget af det enkelte eksemplarer samt vejret. Hatten har ofte en nedtrykt midte.

Lamellerne er hvidlige hos unge svampe og meget tætte. De bliver dog typisk mere gullige med alderen.

Stokken er hvid og bliver op til ca. 15 cm høj. Så dette er en af de større røde skørhatte.

Lugt og Smag hos Prægtig Skørhat

Svampen har en mild smag og ingen udpræget lugt. Smagen beskrives dog af nogle, som en smule skarp.

Voksested og sæson

Svampen vokser primært i Danmark sammen med fyr og gran. Du skal altså kigge efter svampen i nåleskov. Den bliver ofte fundet i mere eller mindre tørre fyrreplantager. Dette er specielt på den jyske vestkyst, hvor den er meget hyppig. Den findes ikke lige så ofte på Sjælland.

Svampen kommer typisk frem i juli, men du kan en sjælden gang allerede finde den i juni. Der er klart flest eksemplarer i naturen i august og september, som er den primære svampesæson.

Forvekslinger hos Prægtig Skørhat

Generelt skal man være påpasselig med at samle skørhatte fra Skørhatfamilien til spisning, da der er mange svampe i familien, som kan være svære at skelne fra hinanden. Det anbefales derfor ikke nybegyndere at samle skørhatte til spisning.

Svampen har en giftig forveksling. Denne svamp hedder Stor Gift-Skørhat og har lignende kendetegn. Andre forvekslinger inkluderer Afblegende Skørhat og Vinrød Skørhat. Disse vokser i lignende områder, men bliver grålige på stok og og lameller med alderen, hvor Prægtig Skørhat bliver mere gullig.

Credit for billeder frigivet under CC 3.0:

Billede 1 – Jerzy Opioła

Billede 2 – Henk Monster

Billede 3 – Jerzy Opioła

Flere billeder
Prægtig Skørhat farve Prægtig Skørhat hat
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe