Knippe-Fladhat

Knippe-Fladhat

Gymnopus confluens

  • Kategori:

  • Olivenhatfamilien

  • Status:

  • Uspiselig
  • Uspiselig

  • Sted:

  • Løvskov
  • Løvskov

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger
Fladhatte

Gode Kendetegn hos Knippe-Fladhat

Juli-november – Løvskov og nåleskov  – Hat 1-6 cm

Knippevoksende fladhat med lyse lameller og filtet stok

Om Svampen

Knippe-Fladhat er meget almindelig i Danmark og bliver betragtet som spiselig, men værdiløs. Derfor er svampen benævnt som uspiselig her, da den ikke giver mening at samle til spisning. Den er mest kendt for at vokse over hele landet i store knipper.

På engelsk kendes svampen under navnet Clustered Toughshank Mushroom. I navnet refereres til, at den vokser i knipper. Ellers kendes den under sit navn på latin – Gymnopus confluens. Den har dog et synonym på latin, nemlig Collybia confluens.

Svampens Struktur

Hatten bliver op til 6 cm bred og har en brunlig/lysebrun farve. Den starter som konveks, men bliver mere klokkeformet med alderen.

Lamellerne er lyse/cremefarvet og tætte.

Stokken bliver op til 8 cm høj og 0,5 cm tyk. Den kan have en lidt mørkere farve end hatten, men bliver tit lysere mod basis. Den er dækket af filt, som er et godt kendetegn.

Lugt og Smag hos Knippe-Fladhat

Svampen har ingen udpræget lugt eller smag.

Voksested og sæson

Svampen vokser både i løvskov og nåleskov. Den er dog mest almindelig i løvskov, hvor den vokser sammen med bøg. Den vokser i skovbunden, hvor den findes på små døde grene og blade. Du finder den næsten altid i knipper. Den vokser desuden tit i cirkler.

Sæsonen starter i juni og strækker sig indtil november, hvor nattefrosten typisk indtræder. Der er dog flest eksemplarer i skovene fra august til oktober, som er den primære højsæson for svampe.

Forvekslinger hos Knippe-Fladhat

Svampen kan mest forveksles med andre fladhatte. Blandt disse er den tætteste svamp Tue-Fladhat. Denne har dog en glat stok uden filt og generelt mørkere farver.

Credit for billeder frigivet under CC:

Billede 1 – Jerzy Opioła

Billede 2 – Jerzy Opioła

Billede 3 – Jerzy Opioła

Flere billeder
Knippe-Fladhat lameller Knippe-Fladhat svampe
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe