Klor-Bægermorkel

Klor-Bægermorkel

Disciotis venosa

  • Kategori:

  • Morkelfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Sted:

  • Løvskov
  • Løvskov

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger
Morkelfamilien

Gode Kendetegn hos Klor-Bægermorkel

Marts-maj – Løvskov  – Frugtlegeme 10-20 cm

Stor mørkebrun morkel med lugt af klor

Om Svampen

Klor-Bægermorkel er relativ sjælden i Danmark og er spiselig. Flere kilder beskriver den faktisk som en ganske udemærket spisesvamp. Den findes dog ikke særlig ofte, hvilket betyder, at den ikke ofte er nævnt som en af de gode spisesvampe. Du skal dog være opmærksom på forvekslinger hos stenmorkler.

På engelsk har svampen navnet Bleach Cup. Nogle af de andre almindelige engelske navne inkluderer Veiny Cup Fungus og Cup Morel. Ellers kendes den på sit navn på latin – Disciotis Venosa.

Svampens Struktur

Frugtlegemet bliver op til 20 cm bredt og har en rund eller kop-agtig form. Overfladen er mørkebrun og den er tit foldet eller rynket hos ældre eksemplarer. Det er ikke sikkert, at den er foldet som ung. Undersiden har en hvidlig farve.

Den har en lille stok, som sidder fast i jorden. Typisk lever svampen omkring 12 uger. Når den beskadiges frigives den kraftige lugt af klor.

Lugt og Smag hos Klor-Bægermorkel

Svampen har en mild smag og en kraftig lugt af klor. Dette har været med til at give svampen navnet, da det er et godt kendetegn.

Voksested og sæson

Svampen vokser relativt sjældent i Danmark og der ikke er ikke registreret mange fund. De fleste fund er registreret på Sjælland med nogle enkelte fund på den jyske østkyst. Du kommer derfor ikke ofte til at støde ind i den.

Ligesom andre svampe i morkelfamilien vokser svampen i foråret og har sin højsæson i april og maj afhængig af vejret. Den kan dog godt en sjælden gang findes i marts.

Forvekslinger hos Klor-Bægermorkel

På grund af den meget karakteristiske form er der ikke mange forvekslinger hos svampen. Af danske forvekslinger kan flade stenmorkler nævnes. Specielt Udbredt Stenmorkel ligner en del, så den skal man være opmærksom på. Den vokser dog som regel på stubbe, hvilket du ikke ser hos Klor-Bægermorkel. Udbredt Stenmorkel bør ikke spises.

Billeder frigivet under CC 3.0:

Billede 1 – Andreas Kunze

Billede 2 – Rosser1954

Billede 3 – Jerzy Opioła

Flere billeder
Klor-Bægermorkel svampe Klor-Bægermorkel oppe
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe