Jordfarvet-Ridderhat

Jordfarvet Ridderhat

Tricholoma terreum

  • Kategori:

  • Ridderhatfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger

Gode Kendetegn hos Jordfarvet Ridderhat

September-november – Under fyrretræer – Hat 3-7 cm

Mørkegrå filtet hat og fjerne lameller

Om Svampen

Jordfarvet Ridderhat er almindelig i Danmark og spiselig, men har ikke meget smag og anses derfor ikke som en af de bedre spisesvampe. Desuden viser ny forskning at den måske er en smule giftig. Generelt anbefales det, at ikke garvede svampesamlere undgår at samle grå ridderhatte til spisning.

På engelsk kaldes svampen for Grey Knight.

Svampens Struktur

Hatten bliver op til 7 cm og er fladt hvælvet. Den er grå i farven, tør og meget filtet. Lamellerne er fjerne, lysegrå og ret tykke. Stokken bliver op til 7 cm høj og 1 cm tyk. Den er hvid med grå fibre. Kødet er hvidligt.

Lugt og Smag

Jordfarvet Ridderhat har en melagtig lugt og smag.

Voksested og sæson

Svampen vokser typisk under fyrretræer på næringsrig jord. Dette kan være i parker, haver og langs veje. Disse steder optræder den ofte i store tal.

Forvekslinger

Jordfarvet Ridderhat kan let forveksles med andre grå ridderhatte, hvilket gør man ikke anbefaler at samle disse til spisning. Af dem kan Gulplettet Ridderhat nævnes, som har en lysere farve og lamellerne bliver gult plettet. Stribet Ridderhat og Nålestribet Ridderhat vokser i løvskov og nåleskov og har begge en tydelig bitter smag og radiærstribede hatte. De er begge svagt giftige. Rødbladet Ridderhat får rødlige lameller med alderen og tit også røde pletter ved basis. Den er spiselig. Til sidst kan Grå Ridderhat nævnes, som vokser i nåleskov og har gullige nuancer over lamellerne. Den findes hist og her og er en god spisesvamp.

Flere billeder
Jordfarvet Ridderhat2 Jordfarvet Ridderhat3
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe