Hulstokket-Slimroerhat

Hulstokket Slimrørhat

Suillus cavipes

  • Kategori:

  • Rørhatfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger

Gode Kendetegn hos Hulstokket Slimrørhat

August-oktober – Under lærketræer – Hat 3-10 cm

Filtet hat, hul stok og grove rør

Om Svampen

Hulstokket Slimrørhat findes hist og her i Danmark og er spiselig, men anses ikke for en god spisesvamp. Hvis du har fundet andre gode spisesvampe på din svampejagt, kan du sagtens lade denne stå i skoven. Det er dog en meget flot rørhat, som du kan tage fine billeder af.

På engelsk kaldes svampen for Hollow Bolete.

Svampens Struktur

Hatten bliver op til 10 cm og starter som konveks, men flader senere ud. Den har nogen gange en forhøjning i hatmidten. Den er rimelig tør og tæt dækket af hvidlige til brunlige hår og fibre. Stokken bliver op til 8 cm høj og har ofte dele af sløret siddende. Den bliver større mod basis og er hul. Kødet er hvidligt til gulligt.

Lugt og Smag

Hulstokket Slimrørhat har en mild smag og ingen udpræget lugt.

Voksested og sæson

Svampen findes hyppigst i fattig jord, hvor den vokser under lærketræer. Den kan ikke findes under andre træer. Den vokser enkeltvis eller et par stykker sammen.

Forvekslinger

Der vokser andre rørhatte under lærketræer, som i sjældne tilfælde kan forveksles med Hulstokket Slimrørhat. Den filtede hat er dog meget karakteristisk og gør den nem at genkende. Grovporet Slimrørhat har en mere slimet hat og grovere rør. Broget Rørhat har små runde rør. Fælles for begge svampe er ligeledes manglen på den hule stok, som findes hos Hulstokket Slimrørhat.

Flere billeder
Hulstokket Slimrørhat Hulstokket Slimrørhat hat
shroomi app

Seneste opskrifter