Gran-Svovlhat

Gran-Svovlhat

Hypholoma capnoides

  • Kategori:

  • Bredbladfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger

Gode kendetegn hos Gran-Svovlhat

September-december – Træstubbe og træer – Hat 2-6 cm

Blegt gul, sorte sporer og mild smag.

Om svampen

Gran-Svovlhat er almindelig i Danmark og er spiselig. Den kan dog relativt let forveksles med andre svampe, så man skal være opmærksom. Hvis man er det mindste i tvivl, bør man ikke spise svampen. Der er mange andre spiselig svampe i skoven, som er lettere at bestemme og som har en bedre smag.

Svampens struktur

Hatten er hvælvet og bliver først på ældre eksemplarer flad. Bleggul til rødliggul farve. Den er tør, men kan blive klæbrig i fugtigt vejr.

Lamellerne er først bleggule, men bliver sidenhen mere grå og til sidst meget mørke. De er tilhæftede og meget tætte.

Stokken er en smule blegere end hatten, hul, ofte buget og kan blive op til 8 cm høj. Der sidder nogle gange slørrester og de sorte sporer kan være synlige på svampe der har vokset under en anden svamp.

Kødet er bleggult og har mild smag. Det kan være sejt og trevlet ved stokken.

Lugt og smag

Svampen har ingen udpræget lugt eller smag.

Vækst

Svampen kan findes enkeltvis, men typisk i knipper på granstubbe. Den er specielt almindelig i granplantager, hvor der er stubbe efter fældede træer. Den findes typisk i oktober, men kan findes i andre måneder. Den er dog ikke så udbredt i svampenes højsæson august og september.

Den findes i store dele af Europa og mange andre dele af verden.

Forvekslinger

Gran-Svovlhat kendes på at gro i knipper på nåletræ, hvor de andre arter foretrækker løvstubbe. Knippe-Svovlhat kan minde om Gran-Svovlhat, men kendes på den kraftige bitre smag, som gør den uspiselig. Knippe-Svovlhat har samtidig en stærkere grøngul farve på hatten.

Læs mere om Gran-Svovlhat:

Hypholoma_capnoides

Flere billeder
Gran-Svovlhat Gran-Svovlhat
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe