Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close
Broget Skørhat

Broget Skørhat

Russula cyanoxantha

  • Kategori:

  • Skørhatfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger

Gode Kendetegn hos Broget Skørhat

Juli-oktober – Under bøg i små grupper  – Hat 5-10 cm

Broget hatfarve og mild smag

Om Svampen

Broget Skørhat er en fin spisesvamp, som dog ofte er angrebet af snegle. Den er ret almindelig i Danmark og findes hyppigst i august. Det er ikke en af de mest populære spisesvampe, da få kender den.

På engelsk kendes svampen som The Charcoal Burner.

Svampens Struktur

Hatten bliver op til 10 cm bred og er oftest farvet med en blanding af blågrønne, lilla og grønne farver. Lamellerne er hvide og føles fedtede ved berøring. Stokken er hvid og fast og bliver op til 10 cm høj og 2 cm tyk. Kødet er hvidt.

Lugt og Smag

Broget Skørhat har en meget mild nøddeagtig smag og ingen særlig lugt.

Voksested og sæson

Den er mest almindelig under bøg, men kan også findes under andre løvtræer. Den vokser typisk i små grupper. Den vokser som de fleste andre skørhatte mest i efteråret, som er den primære svampesæson.

Forvekslinger

Broget Skørhat hører til en gruppe af skørhatte, som alle har grønne, lilla, violette og blålige farver. Broget Skørhat forveksles let med alle disse, men de har alle ligeledes en mild smag og er derfor spiselige. Blågrå Skørhat kan let kendes på sin hat, som er næsten ensfarvet med en blågrå farve. Den er ligeledes ofte opsprukket. Grålig Skørhat er mindre og har udover grønne og lilla nuancer også grålige farver. Violetgrøn Skørhat er ligeledes mindre, men vokser de samme steder. Den har en mere olivengrøn nuance og lilla pletter.

Flere billeder
Broget-Skørhat hat
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe