Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close
Vej-Champignon

Vej-Champignon

Agaricus bitorquis

  • Kategori:

  • Champignonfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Sted:

  • Løvskov
  • Løvskov

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger
Champignonfamilien

Gode Kendetegn hos Vej-Champignon

Maj-oktober – Løvskov  – Hat 4-15 cm

Mellemstor champignon med dobbelt ring

Om Svampen

Vej-Champignon er relativt almindelig i Danmark og er spiselig. Det er en udemærket spisesvamp, men man skal ikke spise den i store mængder, da den indeholder phenyl hydraziner.

Den har fået sit danske navn efter dens voksested, hvor man ofte finde den ved veje. Den er faktisk kendt for at kunne bryde op igennem asfalten!

På engelsk kendes svampen under navnet Pavement Mushroom, som meget ligner det danske navn. Andre engelske navne inkluderer Torq, Spring agaric og The Banded Agaric. Ellers kendes den på latin under navnet Agaricus bitorquis.

Svampens Struktur

Hatten bliver op til 15 cm bred og har en hvid/hvidlig farve. Den kan dog blive mere smudsigt gul med alderen. Den starter som konveks, men bliver fladere med alderen.

Lamellerne er frie og tætte. De er rødlige hos unge svampe, men bliver mørke og brunlige hos ældre svampe, når sporerne modner.

Stokken bliver op til 11 cm høj og kan være 4 cm tyk. Et godt kendetegn hos svampen er dens markante dobbelt ring, hvor en del af trækker ned og den anden trækker op. Kødet er svagt rødmende.

Sporefarven er chokoladebrun.

Lugt og Smag hos Vej-Champignon

Svampen har en mild smag og en lugt, der beskrives som en typisk svampelugt.

Voksested og sæson

Svampen vokser mest i de østlige egne af landet i løvskov. Der er næsten ikke registrerede fund i det vestlige Jylland. Du finder den ofte i vejkanten eller tæt ved veje. Den vokser mest sammen med bøg, eg, fyr og lind.

Den kan findes ret tidligt på svampesæsonen i maj, hvis vejret er fugtigt. Ellers strækker sæsonen sig helt til november indtil nattefrosten kommer. Højsæsonen er dog over sommeren og lidt ind i efteråret. Det kræver dog, at sommeren ikke er for tør.

Forvekslinger hos Vej-Champignon

De typiske forvekslinger hos svampen findes i Champignonfamilien, hvor en del svampe kan ligne hinanden. Generelt er champignon ikke et godt sted at starte for begyndere, da de har en række giftige forvekslinger.

Den mest åbenlyse forveksling er hos Knippe-Champignon, som dog har mere brunlige skæl på hatten. Den er dog ikke helt ligeså almindelig i Danmark som Vej-Champignon.

Billeder er frigivet under CC3.0:

Billede 1 –  Nathan Wilson

Billede 2 – Grzegorz

Billede 3 – Toadstool

Flere billeder
Vej-Champignon ring Vej-Champignon hat
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe