Svampetoast med ricottaost og østershatte

En spændende opskrift til dine østershatte

svampetoast med ricottaost opskrift

Nogle gange er de bedste retter med svampe de mest simple. På denne måde får man den fulde smag fra svampene med få andre kraftige smage. Svampetoast med ricottaost og østershatte er en anderledes, men god opskrift til dine svampe. Du kan bruge alle spiselige østershatte til din ret. Bare vær opmærksom på forvekslingsmuligheden med Gummihat, som kan ligne.

Svampetoast med ricottaost og østershatte

Denne opskrift er perfekt til en hurtig snack med dine østershatte. Du kan sagtens erstatte salat med grønkål eller lignende, hvis du har det på lager. Brug godt med smør for at få det bedste resultat, da det er med til at give smag til dine svampe. Hvis du kun har andre svampe end Østershatte kan de sagtens bruges.

Ingredienser

  • 2 gode skiver brød
  • 100 gram friske østershatte
  • 1 spsk. ricottaost
  • 2 salatblade (eks. romaine)
  • Hvidløg
  • Smør
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Tænd blusset og sæt panden på. Tilføj en skefuld smør og lad det smelte stille og roligt. Du kan godt tilføje lidt olivenolie sammen med smøret, hvis du har det. Læg svampene på panden før smøret bliver brunt og tilføj hvidløg. Steg svampene indtil de har afgivet det meste af deres vand. De må gerne få god varme, så de kommer af med noget af vandet.

Rist brødet mens svampene er på panden. Du kan både gøre det med en brødrister, i ovnen eller på panden med svampene. Det er lækkert at bruge et godt stykke brød og bruge panden med svampene. På denne måde får brødet en masse smag fra svampene.

Smør svampene med ricottaost og kom lidt salat på hvert stykke brød. Kom så svampene på brødet og krydr med lidt salt, peber. Denne opskrift kan sagtens bruges med andre svampe, hvis du bare laver dem på panden.

 

svampetoast med ricottaost

shroomi app

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene