Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close

Svampeomelet med kantareller og pigsvampe

En simpel opskrift som er let at lave

svampeomelet med kantareller og pigsvampe

En svampeomelet er en rigtig god ret til svampe. Både smagen og konsistensen passer godt til æg, som ikke har en særlig dominerende smag. Denne opskrift er rigtig god at lave samme dag som du finder dine svampe. Den kræver meget få ingredienser og er perfekt til en let aftensmad eller frokost. Kantareller og pigsvampe er nogle af de rigtig gode spisesvampe i Danmark. Du kan dog sagtens udskifte dem med andre eller blande med nogle af de mindre gode spisesvampe.

Du kan læse omkring Almindelig Kantarel og Almindelig Pigsvamp her:

Svampeomelet med kantareller og pigsvampe

  • 200 gram blandede kantareller og pigsvampe
  • 5 æg
  • 1 løg/rødløg
  • Smør/Olie
  • Salt og peber
  • Evt purløg

Start med at varme panden og kom lidt smør eller olie på panden. Smør er ofte det bedste med svampe, da det giver mere smag. Kom svampene på og steg dem indtil de har en god farve. Det tager gerne mere en 10 minutter ved god varme. Mens svampene er på panden kan du skære løget i mindre stykker og komme dem på panden. De kan sagtens få lige så lang tid som svampene.

Klæk æggene i en skål og pisk let med en gaffel, så æggeblommerne blandes med æggehviderne. Du kan tilføje en smule mælk, men det behøves ikke. Kom lidt salt og peber i blandingen og hæld det over svampene, når de er klar til det. Skru ned for blusset, så der ikke er særlig kraftig varme. Lad nu omeletten stå i noget tid indtil den er blevet fast. Du kan eventuelt lægge et låg eller en tallerken over panden for at få omeletten hurtigere færdig. Det kan godt tage op til 10 minutter før omeletten er færdig.

Når omeletten er færdig kan du toppe med purløg før servering. Det giver retten en frisk smag.

svampe omelet panden

Den færdige omelet:

svampe omelet

shroomi app
Kantareller

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene
Rørhatte

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene