Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close

Focaccia pizza med kantareller

Små pizzaer med kantareller og forskelligt fyld

Focaccia pizza med kantareller

Der er lige nu mange svampe i skoven og du kan være heldig at støde på kantareller. Der er desuden begyndt at komme både Tragt-Kantarel og Trompet-Kantarel, som også kan bruges i stedet for den almindelige kantarel. Du kan læse mere om forskellige kantarelsvampe her:

Focaccia pizza med kantareller

Pizza er altid et hit i de fleste køkkener. Kantareller passer perfekt til dem, da de har en meget fyldig smag. Denne pizza tager udgangspunkt i en focaccia dej og ikke en helt almindelig pizzadej. Det betyder, at der er kommet en smule mere olie i dejen. Du kan generelt bruge flere forskellige slags mel, men durum eller tipo 00 anbefales. Det giver et bedre resultat. Hvis ikke du er til blå ost og skinke kan du prøve at lave dem med dine egne ingredienser.

Ingredienser

  • 500 gram tip 00 hvedemel eller durum mel
  • 1 dl vand
  • 15 gram gær
  • 0,5 dl olie
  • 1 dåse tomat
  • 20 gram smør til at stege kantareller
  • 1 pakke serrano skinke
  • 50 gram rucola
  • 100 gram kantareller
  • 200 gram blå ost
  • 100 gram parmesan
  • 100 gram mozzarella
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Du skal starte med at lave din pizzadej. Kom vand og gær i en skål og rør det godt sammen med en smule salt. Kom herefter mel og olie i skålen og bland det hele sammen. Kom dejen ud på dit køkkenbord og ælt den godt igennem indtil den er elastisk. Du kan eventuelt bruge en røremaskine, hvis du har en. Sæt skålen til side med et vådt viskestykke over og lad dejen hæve i ca. 1 time.

Når dejen er ved at være klar kan du begynde at lave din pizzasauce og stege kantareller. Du kan sagtens bruge en færdiglavet pizzasauce, hvis du ikke har tid til at lave din egen. Tag en dåse tomat og kom den i en blender sammen med en smule salt og peber. Du kan godt tilføje lidt basilikum, hvis din pizzasauce skal have mere smag.

Nu kan du tænde for en varm pande og komme lidt smør på panden. Start med at stege dine kantareller. De skal ca. have 4- 5 minutter på panden før de er klar. Mens dine kantareller steger kan du rulle din pizzadej ud og komme den på et stykke bagepapir. Fordel så din pizzasauce ud over din dej og top af med kantareller, mozzarella, parmesan, blå ost og serrano skinke. Du behøver ikke komme det hele på alle dine pizzaer. Kom dem i ovnen ved ca. 220 grader i 8 – 12 minutter. Top med rucola efter de er taget ud af ovnen. Velbekomme!

Focaccio pizza med kantareller ingredienser

Focaccio pizza med kantareller opskrift

shroomi app
Kantareller

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene
Rørhatte

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene