Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close

Bagt kartoffel med Karl Johan og cheddar

Perfekt tilbehør til en god bøf eller salat

Bagt kartoffel med Karl Johan og cheddar

Kartofler har altid været en populær spise i Danmark. De er meget alsidige og mætter godt. At bage kartoflerne i ovnen er en dejlig let måde at få godt tilbehør til et godt stykke kød eller en god salat. Du kan læse mere om Karl Johan svampen her:

Bagt kartoffel med Karl Johan og cheddar

Opskriften her er relativt let og giver meget mad. Ved at bage dine kartofler to gange får du mulighed for at lave lækkert fyld, som gør retten meget anderledes fra den klassiske bagte kartoffel. Hvis du er presset på tid kan du bage kartoflerne i forvejen og blot varme dem med fyldet før anden tur i ovnen. Det gør dem velegnede til selskaber.

Ingredienser

  • 20 gram tørrede Karl Johan
  • 2 bagekartofler
  • 2 spsk smør ved stuetemperatur
  • 200 ml creme fraiche
  • 100 gram revet cheddar
  • Salt og peber
  • Purløg/persille til servering

Fremgangsmåde

Tænd din ovn på 180 grader varmluft. Kom dine kartofler ind i ovnen og giv dem ca. 1 – 1¼ time indtil de er blevet bløde. Det afhænger lidt af kartoflernes størrelse, hvor længe de skal være i ovnen. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af i ca. 15 minutter.

Mens kartoflerne er i ovnen kan du udbløde dine Karl Johan svampe i varmt vand. Lad dem ligge i vandet i ca. 20 minutter indtil de er blevet bløde. Hak svampene fint. Tag dine bagte kartofler og skær dem i halve med en skarp kniv. Sørg for at alle dele har god mulighed for at blive fyldte. Tag en ske og fjern meget af de bagte kartofler. De skal dog stadigvæk have ca. 3 – 4 cm i bunden. Kom kartoffelfyldet i en skål sammen med creme fraiche, cheddar, smør og de hakkede svampe. Bland det hele godt sammen og tilføj salt og peber.

Nu kan du komme fyldet tilbage i de halverede kartofler. Fyld dem godt op og top eventuelt af med en smule cheddar på toppen. Giv dem nu omkring 20 – 30 minutter i ovnen. Tag dem ud, når de er gyldenbrune på toppen. Server med en skefuld creme fraiche og lidt purløg/persille på toppen.

Bagt Kartoffel med Karl Johan og cheddar ingredienser

Bagt Kartoffel med Karl Johan og cheddar opskrift

shroomi app
Kantareller

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene
Rørhatte

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene