Slank Stødsvamp

Slank Stødsvamp

Xylaria longipes

  • Kategori:

  • Stødsvampfamilien

  • Status:

  • Uspiselig
  • Uspiselig

  • Sted:

  • Løvskov
  • Løvskov

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger

Gode Kendetegn hos Slank Stødsvamp

Hele året – Løvskov  – Frugtlegeme 2-8 cm

Lang og slank stødsvamp med fine skæl – ofte sort

Om Svampen

Slank Stødsvamp er meget almindelig i Danmark og er uspiselig. Den er desuden meget hård og slet ikke appetitvækkende. Du vil ofte kunne støde på den, hvis du går en tur i løvskov i svampenes højsæson.

På engelsk kaldes svampen for Dead Moll’s Fingers. Ellers kendes den på sit navn på latin – Xylaria longipes.

Svampens Struktur

Frugtlegemet har en slags kølleform, som bliver op til 8 cm højt og 2 cm tykt. Toppen er afrundet og stokken er ofte ret lang. Farven varierer med alderen. Unge eksemplarer har grålig/brunlig farve, mens ældre eksemplarer er sorte. Med alderen får frugtlegemet desuden sprækker og små fine skæl. Du vil ofte støde på de ældre frugtlegemer i skoven, som dermed er sorte. 

Lugt og Smag hos Slank Stødsvamp

Svampen har ingen udpræget lugt eller smag.

Voksested og sæson

Svampen findes mest i løvskov, hvor den vokser på dødt træ. De mest almindelige værter er ahorn, løn og bøg. Den er meget almindelig i Danmark og kan findes i de fleste egne af landet. Den er dog mest almindelig i de østlige egne af Jylland og de østlige egne af landet. Den er mere sjælden langs vestkysten i Jylland. 

Du kan finde den i skoven hele året, men den er mest hyppig i den primære svampesæson fra august til oktober. Den er dog mere fremtræden om vinteren, da der ikke er ligeså mange andre svampe i skoven. 

Forvekslinger hos Slank Stødsvamp

Den mest åbenlyse forveksling er med Kølle-Stødsvamp, som har meget lignende kendetegn. De adskilles dog fra hinanden på formen, hvor Slank Stødsvamp er længere og mere slank, som navnet fortæller. Kølle-Stødsvamp kan dog findes i mange variationer og nogle vil derfor kunne være relativt slanke.

Credit for billeder frigivet under CC:

Billede 1 – Greg Fitchett

Billede 2 – H. Krisp

Billede 3 – Björn S

Flere billeder
Slank Stødsvamp frugtlegeme Slank Stødsvamp tæt på
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe