Lyophyllum decastes
Kategori:
Gråbladfamilien
Status:
Spiselig
Gode Kendetegn hos Røggrå Gråblad
August-oktober – Skov og krat – Hat 3-8 cm
Mørk hat og vokser i tueformede knipper
Om Svampen
Røggrå Gråblad er en god spisesvamp. Den er vidt udbredt i Europa og findes hist og her i Danmark. Nogle kilder refererer til den som fried chicken mushroom. Smagen beskrives som mild, men med nuancer af radisse.
Svampens Struktur
Hatten bliver op til 8 cm høj og er grå hos unge eksemplarer, men bliver mere brun hos ældre svampe. Den er glat og lidt fedtet og har en jævn eller ujævnt riflet rand. Lamellerne er hvide. Stokken bliver op til 8 cm høj og 1,5 cm tyk. Den er smudsigt hvid og fibret. Kødet er hvidt.
Lugt og Smag
Røggrå Gråblad har en ret tydelig lugt og en meget mild smag.
Vækst
Svampen vokser i meget karakteristiske tueformede knipper, som typisk kan være på 10 svampe, som navnet på latin angiver. Den er mest hyppig i september og oktober i Danmark, hvor den findes i parker, skovkanter eller lignende.
Forvekslinger
Den er meget let at kende på grund af dens mørke farve på hatten og de lyse lameller. Samtidig vokser den i de karakteristisk knipper. Den er dog ikke særlig kendt blandt mange svampesamlere, som gør det sværere at genkende de gode kendetegn.
Du kan se alle svampe, som vokser i knipper her, hvor du kan danne dig et overblik: Svampe i knipper.