Mark-Champignon

Mark-Champignon

Agaricus campestris

  • Kategori:

  • Champignonfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Sted:

  • Græs
  • Græs

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger
Champignonfamilien

Gode kendetegn hos Mark-Champignon

Juli-oktober – Enge, græsmarker og haver – Hat 3-12 cm

Lyserøde lameller på unge svampe og en svag ring

Om svampen

Mark-Champignon er en almindelig svamp i Danmark og er en fremragende spisesvamp. Champignonfamilien er en større gruppe af svampe, som indeholder flere gode spiselige svampe. Du skal generelt være opmærksom på forvekslingsmulighederne, da nogle giftige svampe kan ligne.

Svampens struktur

Hatten starter på halvkugleform, men bliver hvælvet til flad som voksen. Hatranden er indbøjet og svampen har slør, men det er ikke så udpræget som på andre champignonarter.

Lamellerne er på unge eksemplarer lyserøde og de har et svagt rødligt skær hos voksne eksemplarer. De ændrer dog farve og ender ud som mørkebrune eller nærmest sorte.

Kødet er hvidt, som man kan se ved gennemskæring, som dog kan give svampen en svag rødlig farve.

Lugt og smag

Mark-Champignon har ingen udpræget lugt eller smag.

Vækst

Svampen vokser oftest på græsmarker, især hvor heste græsser. Den er mest almindelig efter høsten i slutningen af august og i september, men kan allerede findes i juli. Den vokser tit i hekseringe eller i store flokke i græsset.

Forvekslinger

Mark-Champignon er generelt let at kende, men der vokser andre svampe på markerne, der har lignende træk. Unge eksemplarer kan forveksles med støvbolde, og ellers kan svampen forveksles med andre champignonarter. Den kan blandt andet forveksles med den svagt giftige Karbol-Champignon, som dog bliver kromgul forneden på stokken. Den har ligeledes en skede på stokken. Hvis Karbol-Champignon gennemskæres lugter den samtidig kraftigt af karbol.

Læs mere om Mark-Champignon:

Agaricus_campestris

Flere billeder
Mark-Champignon
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe