Gyldenhat

Gyldenhat

Phaeolepiota aurea

  • Kategori:

  • Champignonfamilien

  • Status:

  • Uspiselig
  • Uspiselig

  • Sted:

  • Løvskov
  • Løvskov

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger

Gode Kendetegn hos Gyldenhat

September-november – Løvskov  – Hat 5-15 cm

Kraftig svamp med gyldne farver på hat og stok

Om Svampen

Gyldenhat er en af de mere mærkværdige svampe i champignonfamilien. Den er relativt sjælden i Danmark og er uspiselig. Den har tidligere været anbefalet til spisning, men dette er siden blevet ændret. Den har nemlig et højt indhold af blåsyre, som gør den uegnet til spisning. Dette er på trods af, at det meste forsvinder ved tilberedning.

På engelsk har svampen navnet The Golden Bootleg Mushroom. Den kendes ikke under mange andre navne udover dette og sit navn på latin – phaeolepiota aurea.

Svampens Struktur

Hatten bliver op til 15 cm bred og starter som kugleformet, men bliver senere udbredt. Den har en gyldenbrun farve og er tør at føle på. Nogle beskriver den som melet at føle på.

Stokken bliver op til 20 cm høj og er typisk et par centimeter tyk. Den er lettere kølleformet og har samme farve som hatten. Hos voksne eksemplarer af svampen vil du kunne se en hængende ring på stokken, hvilket er meget karakteristisk.

Hele svampen kan virke grynet. Dette gælder både for hatten og for stokken.

Lugt og Smag hos Gyldenhat

Svampen har en mild smag og en lugt af blåsyre.

Voksested og sæson

Svampen vokser i løvskov i de fleste egne af Danmark. Den bliver dog mest fundet på den jyske østkyst og på øerne. Der er registreret meget få fund på den jyske vestkyst.

Den vokser gerne i løvskov sammen med bøg. Du finder den i de senere måneder på svampesæsonen. Dette er fra september til november indtil vinteren kommer.

Forvekslinger hos Gyldenhat

På grund af svampens karakteristiske kendetegn er der ikke nogen åbenlyse forvekslingsmuligheder. Den kan dog ligne Fibret Flammehat i udseende, men denne svamp vokser på træer. Der bør derfor ikke være store muligheder for forvekslinger eftersom Gyldenhat vokser på skovbunden.

Credit for billeder frigivet under CC:

Billede 1 – GgXTcp4RE8U1wqmo

Billede 2 – Bernie

Billede 3 – H. Krisp

Flere billeder
Gyldenhat unge Gyldenhat svampe
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe