Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close
Gulskive

Gulskive

Bisporella citrina

  • Kategori:

  • Ravsvampfamilien

  • Status:

  • Uspiselig
  • Uspiselig

  • Sted:

  • Løvskov
  • Løvskov


Gode Kendetegn hos Gulskive

Juni-november – Løvtræ uden bark – Frugtlegeme 2-3 mm

Lysende gul og vokser i klynger

Om Svampen

Gulskive er almindelig i Danmark og har ingen anvendelse. Den kan være let at overse på grund af sin størrelse. Den kan være svær at bestemme, da flere svampe er meget tætte på hinanden. På grund af størrelsen skal man derfor bruge et mikroskop til at kigge på sporerne.

Svampens Struktur

Frugtlegemerne starter som hvælvet før de bliver udbredt. De er små og måler kun op til 3 mm. De er skiveformet og har en lysende gul farve. Den indre overflade er glat og lysende gul, hvor oversiden har en mere bleg gul farve. Svampen har en stok, men den er næsten usynlig på grund af dens lille størrelse.

Lugt og Smag

Gulskive har ikke nogen særlig lugt eller smag.

Vækst

Gulskive vokser oftest på løvtræ uden bark, der ligger på jorden. Klyngerne kan variere i størrelse, men er oftest på op til flere cm.

Forvekslinger

Der er mange danske skivesvampe, som kan være meget svære at bestemme fra hinanden. Generelt for alle er, at de vokser på rådne træer og ikke er spiselige. En af de mulige forvekslinger er Almindelig Tåresvamp, som typisk er mindre, men kan have samme størrelse. Den har en lignende farve, men er ofte mere rund i formen end Gulskive.

Du kan se alle skivesvampe her: Skivesvampe.

Læs mere om Gulskive:

Bisporella_citrina

Flere billeder
Gulskive2 Gulskive
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe