Blødende Huesvamp

Blødende Huesvamp

Mycena haematopus

  • Kategori:

  • Mycenaceae

  • Status:

  • Uspiselig
  • Uspiselig

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger

Gode kendetegn hos Blødende Huesvamp

Juni – oktober – Dødt løvtræ – Hat 2-4 cm

Bløder rød væske

Om svampen

Blødende Huesvamp er almindelig i Danmark og er uspiselig. Den har fået sit navn på grund af den røde væske, som flyder fra svampen ved beskadigelse.

På engelsk kaldes svampen for Bleeding Fairy Helmet.

Svampens struktur

Hatten bliver op til 4 cm i diameter og starter som konisk, men bliver klokkeformet med en pukkel ved hatmidten. Den er glat og har en pink brunlig farve. Den kan være mere rødlig brun. Modne eksemplarer bliver mere grålige i farven.

Lamellerne er frie og hvide, men bliver mere blegt pinke hos ældre eksemplarer. De er typisk mere mørke ved kanten, men ikke altid.

Stokken bliver op til 7 cm høj og 3 mm i diameter. Den er ligeledes pink brunlig og der flyder rød væske, når man skærer i den.

Sporeafkast er hvidt.

Lugt og smag

Blødende Huesvamp har ingen udpræget lugt eller smag.

Voksested og sæson

Den vokser på stubbe og faldne løvtræer. Den vokser i særlig høj grad på egetræer, som ligger i skyggen, hvor der er høj fugtighed. Den kan en sjælden gang vokse på syge dele af levende træer. Den vokser tit ud gennem sprækker i den hårde bark.

Forvekslinger

Blødende Huesvamp kan forveksles med Gulmælket Huesvamp (Mycena crocata), som dog har en gul mælkesaft. Den kan ligeledes forveksles med andre huesvampe, som er mere sjældne i Danmark.

Det er generelt svært at bestemme huesvampe på hatfarve og det er specielt svært med Blødende Huesvamp, da den kan veksle mellem en meget bleg rød farve hos nogle eksemplarer og en meget kraftig farve hos andre.

Flere billeder
Blødende Huesvamp lameller Blødende Huesvamp mælk
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe