Clitocybe dealbata
Kategori:
Ridderhatfamilien
Status:
Giftig
Gode kendetegn hos Bleg Tragthat
Juli-november – Enge og marker – Hat 2-4 cm
Tragtformet og melagtig lugt.
En giftig svamp som findes almindeligt i Danmark på enge og marker. Dens gift kan sammenlignes med en nervegift og symptomerne er herefter. Ved indtagelse viser symptomerne sig allerede efter 15 – 30 minutter. De mest normale symptomer er overproduktion af sved, spyt og tårer. Ved indtagelse af en stor mængde kan man få maveonde og kvalme.
På engelsk kendes svampen som Ivory Funnel. Nogle enkelte steder kendes den som Sweating Mushroom på grund af symptomerne ved indtagelse.
Hatten er lille og hvid. Den starter ud som hvælvet, men bliver mere tragtformet hos ældre eksemplarer. Hatten kan blive lidt gul i farven med alderen.
Lamellerne er tætte og smalle. Kan være lidt nedløbende og har en hvidliggul farve.
Stokken er 2-3,5 cm lang og 0,5-1 cm bred. Sporeafkast er hvidt. Den er sej og bliver hul som gammel.
Kødet er hvidt og trævlet.
Bleg Tragthat har en melagtig lugt og smag.
Svampens findes i enge, haver og marker. Den kan ofte findes langs veje og en sjælden gang i kystområder. Den vokser mest i den primære svampesæson.
Den kan forveksles med spiselige tragthatte, men disse kan oftest kendes på deres store størrelse, hvor Bleg Tragthat er betydeligt mindre. Der findes flere giftige arter i skoven man kan forveksle den med.
Der er andre tragthatte i samme svampefamilie. Dem kan du se her: Tragthatte.