Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close
Almindelig Pælerodshat

Almindelig Pælerodshat

Xerula radicata

  • Kategori:

  • Physalacriaceae

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Sted:

  • Løvskov
  • Løvskov

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger
Ingen her på siden.

Gode Kendetegn hos Almindelig Pælerodshat

Juni-oktober – Løvskov – Hat 2-7 cm

Høj stok og med rod

Om Svampen

Almindelig Pælerodshat er almindelig i Danmark og er spiselig, men anses ikke som en god spisesvamp. Den har en sej konsistens. Du bør derfor ikke samle svampen til spisning, da der er mange bedre spisesvampe i skoven.

På engelsk kendes svampen under navnet Deep Root Mushroom eller Rooting Shank. Begge navne er en henvisning til roden, som er meget karakteristisk. Ellers kendes svampen på sit navn på latin – Xerula radicata.

Svampens Struktur

Hatten bliver op til 7 cm bred og er flad. Den er grålig/gulbrun med en høj ved hatmidten. Overfladen er slimet i fugtigt vejr. Lamellerne er hvide og fjerne. Stokken bliver op til 20 cm høj og 1 cm tyk. Den er som regel tyk og sej og ender i en rod. Afhængig af hvor svampen vokser kan roden variere i størrelse. Den bliver længst når svampen vokser i jorden.

Lugt og Smag hos Almindelig Pælerodshat

Almindelig Pælerodshat har ingen udpræget lugt eller smag.

Voksested og sæson

Svampen vokser i løvskov og gerne på stubbe. Den vokser ofte sammen med døde træer, hvor den lever af rødderne.

Sæsonen strækker sig typisk fra juli til november. Den er dog mest hyppig i de gode svampemåneder, nemlig august, september og oktober.

Forvekslinger hos Almindelig Pælerodshat

Den meget karakteristiske rod gør den umulig at forveksle med andre svampe uden en rod. Der er dog enkelte andre svampe med rødder i Danmark, men disse er meget sjældne.

Svampen findes i familien physalacriaceae, som indeholder nogle sjove svampe. Du kan se dem alle her: physalacriaceae

Billeder af svampen er taget af Kasper Malmberg.

Flere billeder
Almindelig Pælerodshat rod Almindelig Pælerodshat hat
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe