Sweet potato fries med indigo-mayo

En snack med den gode svampesmag

Sweet potato fries med indigo-mayo

Svampene i de danske skove kigger altid frem i efteråret. I denne tid vil du altid kunne finde svampe i skoven. Det er ikke altid de bedste spiselige svampe, men trods alt fine svampe. Indigo-rørhatte gemmer på nogle gode spisesvampe, som passer til mange forskellige retter. Bare husk at tilberede dem i mindst 15 – 20 minutter før du spiser dem.

Sweet potato fries med indigo-mayo

Du behøver ikke altid lave nogle af de klassiske svamperetter. I denne omgang får du opskriften på en lækker snack, som nyder godt af den runde smag fra svampene. Her er brugt Punktstokket Indigo-Rørhat, som er en fortræffelig spisesvamp. Den har en god fast konsistens, som giver lidt crunch i din mayo.

Ingredienser

Sød kartoffel fritter

  • 1 stor sød kartoffel
  • 1 spsk majsmel eller hvedemel
  • 2 spsk rapsolie
  • Salt

Indigo-mayo

  • 2 æggeblommer
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 2 dl rapsolie
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde

Start med at tage en skål op og fyld den med koldt vand. Skær herefter din søde kartoffel i små aflange stykker og kom dem i vandet. Vandet hjælper med at fjerne stivelsen og gøre dine fritter mere sprøde. De skal ligge i vandet i ca. 20 minutter. Lad dem herefter tørre på et stykke papir. Kom dem så i en pose med en spsk mel og ryst den godt, så de lige har en smule mel på siderne. Nu kan du fordele dem på en bageplade og komme lidt olie over dem. Bag dem i ca. 25 minutter indtil de har en fin gyldenbrun farve.

Nu kan du starte med at lave din mayo. Kom alle 2 dl rapsolie på en pande og varm den langsomt op. Kom herefter skiver fra dine svampe i olien og lad det stege ved lav varme i ca. 20 minutter. Nu kan du tage en skål frem og komme æggeblommerne i sammen med æblecidereddike og salt. Pisk blandingen med en håndmixer indtil blandingen er hvid og fast. Det tager gerne et par minutter.

Tag din pande af blusset og si svampene fra, så du har en skål med rapsolien. Den skal gerne stå og vente indtil den er kølet af til stuetemperatur. Nu kan du langsomt komme en smule af olien i skålen med æggemassen mens du bruger håndmixeren. Det skal være langsomt, da din mayonnaise ellers vil skille. Pisk indtil den har en god konsistens, som du kender fra mayonnaise. Hak dine svampe fint og kom dem ned i din mayo. Nu kan du servere den til dine fritter. Velbekomme!

Sweet potato fries med indigo-mayo ingredienser

Sweet potato fries med indigo-mayo opskrift

shroomi app

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene