Svampetoast med Skællet Stilkporesvamp

Den klassiske svamperet med en anden svamp

Svampetoast med Skællet Stilkporesvamp

Det afhænger i meget høj grad af vejret om hvorvidt du kan finde svampe i naturen. Dette gælder både om det er forår eller efterår. Lige nu i Danmark har vi været igennem en meget varm tid og der har derfor vokset en række svampe, som godt kan klare lidt varme. Der har dog ikke været mange morkler at finde. Her i foråret kan man godt være heldig at finde både Svovlporesvamp og Skællet Stilkporesvamp. Ingen af svampene er nogle af de bedste spisesvampe, men de er ret lette at genkende i naturen. Her får du en opskrift med Skællet Stilkporesvamp, som faktisk har en rigtig fin smag.

Svampetoast med Skællet Stilkporesvamp

Denne opskrift er hurtig at lave og du får en rigtig god smag fra svampen. Du gør dig selv en tjeneste at skære den i meget tynde skiver, da den ellers kan blive lidt sej i det. Men hvis du skærer den i tynde skiver bliver den dejlig sprød og tilfører god smag til din svampetoast.

Ingredienser

  • 100 gram Skællet Stilkporesvamp
  • 2 skiver brød
  • 1 forårsløg
  • 1 spsk smør
  • 1 spsk olivenolie
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Start med at varme en pande op og kom en smule olivenolie på. Mens panden bliver varm kan du skære din Skællet Stilkporesvamp i tynde skiver. De må gerne være ret tynde, så sørg for at du har en skarp kniv. Snit dit forårsløg i mindre stykker.

Når panden er ved at være varm kan du komme en smule smør ned til olien og smide dine svampestykker på. Sørg for at du ikke ligger oven på hinanden, så alle stykkerne får god varme. Efter et par minutter vil du kunne se at svampene afgiver vand. Lad dem stege et par minutter mere indtil kanten af svampestykkerne begynder at få en fin brun farve. Kom så forårsløg på panden sammen med salt og peber.

Gør plads på panden og kom dine brød på ved siden af. Du kan eventuelt komme en smule mere olivenolie på panden. Lad dem stege sammen med svampenblandingen et par minutter indtil de er blevet lidt sprøde. Du kan eventuelt lave dem i ovnen, hvis du hellere vil det. Kom svampeblandingen oven på brødet og server med det samme!

Svampetoast med Skællet Stilkporesvamp ingredienser

Svampetoast med Skællet Stilkporesvamp opskrift

shroomi app

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene