Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close

Svampe-croissanter

Den franske klassiker med et tvist af svampe

svampe-croissanter

Der er mange forskellige retter, hvor dine svampe passer godt til. I denne omgang har vi lavet svampe-croissanter, som er en god måde at bruge dem på. Det gør dine croissanter lidt mindre søde, men stadig gode til morgenmad.

Svampe-croissanter

Du kan bruge mange forskellige svampe til retten. Her er der brugt champignon som den eneste svampe, da andre gode spisesvampe har en kraftig smag til morgenmad. Du kan eventuelt tilføje en smule creme fraiche til din svampeblanding, hvis du gerne vil have en mere cremet blanding i din croissant. Her er brugt croissant dej fra supermarkedet, da de tager lang tid at lave fra bunden. Server morgenmaden med en god kop kaffe eller te.

Ingredienser

  • 50 gram champignon
  • 4 croissanter
  • 1 lille løg
  • 1 tsk smør
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk revet parmesan
  • 1 æg til pensling
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Start med at tænde din ovn på ca. 200 grader almindelig varme. Tag en pande op og tænd for medium varme. Kom dit smør på panden og lad det smelte. Når det er smeltet kan du komme dine svampe og dit løg samt hvidløg på panden. Lad det stege i et par minutter indtil løgene er blevet bløde. Kom lidt salt og peber ved blandingen.

Tag din croissant dej frem og fordel den ud på noget bagepapir. Tag en ske om kom en skefuld af blandingen i hver croissant. Der bør være nok til 4. Fordel det nede i den tykke ende og lad der være en smule luft ud til siderne.

Rul dem sammen indtil de har den kendte croissant form. Klæk et æg ud i en skål og rør det rundt. Tag en pensel eller en lille ske og fordel en smule æg ud på hver croissant. Det er med til at give dem den flotte farve. Slut af med en smule parmesan. Giv dem ca. 12 – 15 minutter i ovnen, men kig til dem flere gange. Server dem med det samme, men vær opmærksom på at de kan være varme i midten. Velbekomme!

svampe-croissanter ingredienser

svampe-croissanter opskrift

shroomi app
Kantareller

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene
Rørhatte

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene