Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close

Ramen med shiitake og bøgehatte

En hurtig version af den gode japanske ret med svampe

Ramen med shiitake og bøgehatte

Der er rigtig mange gode retter fra det asiatiske køkken. En af disse fra Japan er ramen nudler, som i min optik sammen med sushi er Japans bedste retter. Du kan lave ramen på rigtig mange måder med mange forskellige ingredienser. Den traditionelle opskrift er meget omfattende og det er svært at lave i sit eget køkken. I denne omgang bruges der instant noodles, som sagtens kan smage ganske godt, når du bruger lidt ekstra ingredienser.

Ramen med shiitake og bøgehatte

Ramen er en fantastisk ret fra Japan, som er populær i hele verden. I denne version bruges der instant nudler for at gøre retten lettere at lave, da den traditionelle tager lang tid. Brug den smag du har lyst til og kombiner med de andre gode ingredienser og svampe.

Ingredienser

  • 2 pakke ramen noodles med smag (olie og krydderier)
  • 1/2 rød chili
  • 1 lille forårsløg
  • 2 æg
  • 50 gram shiitake
  • 50 gram bøgehatte

Fremgangsmåde

Start med at tage en gryde frem og kog dine æg indtil de har den ønskede konsistens. De må gerne være smilende i midten, så omkring 5-6 minutter er passende alt afhængig af æggenes størrelse. Mens dine æg koger kan du hakke chili og forårsløg i små stykker. Du behøver ikke hakke dem helt fint.

Tag en lille pande og tænd for medium varme. Kom så dine svampe på panden og steg dem i ca. 5 minutter indtil de har en fin farve. Pil dit æg og halver det.

Kog vand i en elkedel og kom det over dine nudler i en skål. Hvis du har købt en pakke instant ramen noodles får du tit nogle krydderier med, som giver smag. Hæld vandet over nudlerne og fordel forårsløg, chili, æg og svampe i suppen. Server med det samme. Velbekomme!

Ramen med shiitake og bøgehatte ingredienser
Ramen med shiitake og bøgehatte opskrift

shroomi app
Kantareller

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene
Rørhatte

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene